Trøfler fundet i Skagen-området…

Trøfler fundet i Skagen-området…

1. oktober 2010 - kl. 7:38 - af

… af en tjener og en kok på Ruths Hotel i Gl. Skagen. De to – Helle Barnholt til venstre og Lea Nielsen til højre, var på en fridag ude for at samle kantareller og andre svampe, da de pludselig fandt nogle knolde, som ikke lignede de almindelige svampe.
De kunne først ikke tro, at det var trøfler, men da de begge er ganske godt kendt med denne kostbare og sjældne svamp – Ruths Hotel importerer jo jævnligt  trøfler fra Frankrig –  tog de dem med hjem til nærmere studier og fik sammen med andre kokke på Ruths Hotel bekræftet, at det virkelig drejede sig om trøfler, den såkaldte kartoffeltrøffel, og de fik taget nogle fotos, som kan ses neden for.

Helle Barnholt er 21 år, udlært tjener fra Munkebo Kro på fyn og har efterfølgende arbejdet på Michelinrestaurant The Paul og arbejder nu på Ruths Hotel i Gourmetrestauranten.
“Jeg har været til et par konkurrencer, men størst af alt var den her konkurrence jeg var til i Calgary i Canada sidste år i september. Det har så gjort at jeg i næste uge skal til Jamaica og være med i et såkaldt youthforum. Her skal vi snakke om konkurrencen og være talsmand for os selv og vores uddannelse. Jeg rejser på søndag og har lige en mellemlanding i New York,  hvor vi skal ud og se lidt at byen”, fortæller Helle.

Lea Nielsen er 25 år, udlært kok fra Helnan Marselis Hotel i Århus. Hun arbejder for tiden som kok i Ruths Brasserie. Skal efter sæsonen på Ruths Hotel arbejde en månedstid i København som volontør på et af de “hippe” steder. Lea flytter efterfølgende til Århus for at starte arbejde der.

Af en eller anden mystisk grund, vil ingen af finderne oplyse, hvor de har fundet trøflerne :o)

   
Lidt fakta om trøfler:

Trøfler findes primært i Italien og Sydfrankrig. De fineste er de hvide trøfler fra Alba i Piemonte. Men en kilopris på mellem 3000 kroner (sommertrøfler) og op til 30.000 kroner (hvide trøfler) er trøfler meget eftertragtede. Trøfler kan dog ikke uden videre dyrkes.
Man har spist trøfler i tusinde af år. Det første fund af trøfler er dateret tilbage til år 1600 f.v.t. Det var dog først i 1729, at en italiensk botaniker Micheli fandt ud af, at trøfler var frugtlegemer af en svamp, og man begyndte at forstå trøflens biologi.
Trøfler lever i symbiose med en plantes rødder, dvs. trøflen får sukkerstoffer fra planten, og til gengæld udvider trøffelsvampen plantens rodnet, så den bedre kan optage næringsstoffer fra jorden.
Trøfler lever oftest i symbiose med egetræer, popler, pile- og hasseltræer. Trøfler stiller desuden så høje krav til klima og jordbund, at de er ekstremt vanskelige at dyrke.
Man har forsøgt at dyrke trøfler ved at pode unge egetræer med svampesporer. Resultaterne med sommertrøfler og sorte trøfler har været positive, mens det endnu ikke er lykkedes at “plante” hvide trøfler på denne måde.
Trøfler har gennem tiderne altid været omgærdet af en vis mystik, antageligt på grund af deres sjældenhed og heraf skyhøje priser.
I oldtiden mente man, at trøfler voksede pludseligt frem på steder, hvor et lynnedslag havde ramt jorden. Siden er trøfler blevet kaldt alt lige fra jordklumper, et værk skabt af Fanden til sorte diamanter, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.
Gode trøffelsteder er ligeledes omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri. Trøffelsamlere går typisk på jagt efter mørkets frembrud for ikke at afsløre de bedste steder.
Trøflerne findes under jorden, og for at finde trøflerne allierer trøffelsamleren sig med en specialtrænet hund, der kan dufte hvor trøflerne findes.
Tidligere blev også grise – forsynet med en mundkurv – brugt til at finde trøfler.
Kilde: www.avino.dk

2 kommentarer til “Trøfler fundet i Skagen-området…” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Trøfler fundet i Skagen-området…”

  • helle er min mors lillesøster jeg hedder sandie og jeg er 8 og snat 9 jeg elsk min helle

  • Ronni Pedersen

    Der er ganske rigtig tale om en trøffel, en gul skægtrøffel, som er meget alm. her oppe i skagens området, men de er uspiselige!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trøfler fundet i Skagen-området...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger