Aktiviteter i Skagen-Ålbækområdet i uge 44

Aktiviteter i Skagen-Ålbækområdet i uge 44

31. oktober 2010 - kl. 6:22 - af

Søndag d. 31. oktober kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Det Hvide Fyr. Naturen er lige udenfor døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 31. oktober kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.
Mandag d. 1. november kl. 10.00: Gigtforeningen og SOF har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen vare ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.
Mandag d. 1. november kl. 13.30-15.00: ”Alle mand til årerne!” – Skagen By- og Egnsmuseum Arrangementet giver et grundigt indblik i redningsvæsnets tidligste historie og i redningsmændenes og deres familiers livsvilkår. Deltagerne får indblik i redningsbådens særlige indretning og mandskabets arbejde ombord. Eftermiddagen sluttes af med en hjemmelavet bjesk og en dramatisk strandingsberetning. Gratis for museets gæster.
Mandag d. 1. november kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 90,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.
Mandag d. 1. november kl. 14.30: Skagens Bibliotek – HALLOWEEN! I ugerne 43-44 vil børnebiblioteket i Skagen være fyldt med spindelvæv, edderkopper og lignende ulækre ting i anledning af Halloween. Mandag den 1. november er der lagt op til gys, når der bliver læst uhyggelige historier. Børn fra 8 år er velkomne, gerne udklædte. Gratis adgang – ingen tilmelding!
Mandag d. 1. november kl. 18.00: Højskoleaften på Diget – Højskolen ved Skagen. Velkommen til en hyggelig højskoleaften på DIGET med fællessang, samvær og spisning. Alle er velkommen. Spisning med to retter mad. Fællessang med årstidens sange i pyramiden – herefter kaffe/te. Entre: Kr. 125,-. Tilmeld dig/jer på tlf. 98 48 90 11 eller diget@diget-skagen.dk senest fredag 29. oktober kl. 12.00.
Tirsdag d. 2. november kl. 11.00-12.30: Guidet gåtur i Vesterby – Skagen: En spændende og hyggelig tur med fokus på bydelens historie og udvikling. På turen berettes om nogle af bydelens rummelige kunstnerboliger og små, ydmyge fiskerhjem samt historien om sandflugten og Den tilsandede Kirke. Pris: 75 kr. inkl. entré til museet. Mødested: Skagen By- og Egnsmuseum.
Tirsdag d. 2. november kl. 19.30: Film på Skagens Bibliotek. ”NINE”, 2009, Instruktion: Rob Marshall På rollelisten: Daniel Day-Lewis, Nicole Kidman, Judy Dench, Penélope Cruz. Filmen knækker for instruktøren Guido Fellini, øhh, Contini, da han på samme tid rammes af en midtvejskrise og en kunstnerisk blokering under arbejdet med sit seneste værk. I en serie drømmeagtige musicaloptrin danser de mange kvinder i hans liv forbi hans øjne: konen, elskerinden, bedstevennen, musen, journalisten og ikke mindst Mamma Contini. Varighed: 118 minutter. Gratis adgang.
Onsdag d. 3. november kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum: ”Fyrskibskaptajnens møbler”. Museets omfattende samling af rigt dekorerede møbler er lavet af én mand, den pensionerede kanonbådsfører, fyrskibskaptajn m.m. Johan Peter Larsen, som bosatte sig i Højen de sidste år af sit liv. Hør hele historien om den energiske mand og hans mange gøremål. Gratis for museets gæster.
Onsdag d. 3. november kl. 13.00: Bridgeklubben Hjerter Es indbyder til bridge i Virkelyst, Drejerstien 9. Tilmelding til Grethe Christensen på tlf. 98 44 12 50 eller til Birthe Wenzel på tlf. 98 45 13 23 inden kl. 12.00 på selve dagen. Alle er velkommen
Onsdag d. 3. november kl. 15.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige type. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.
Onsdag d. 3. november kl. 15.00: Eftermiddagsmøde i Sognehuset, Kirkevej 7A. ”Vejen ud – og vejen hjem” v/ pastor Erik Steen Møller. At leve er at være på rejse ad ukendte veje. Vejen ud er ukendt, for vi har ikke gået den før. Men vejen hjem er også ukendt. At vende hjem er ikke blot at vende om og gå den samme vej, blot i modsat retning. Der er ingen vej tilbage. Vejen hjem er derfor også vejen frem. Og den er lige så ukendt som vejen ud. I dette foredrag er vi på udkig efter pejle- mærker som en hjælp til at finde vej. Både vejen ud og vejen hjem. Undervejs gør vi flittigt brug af billeder og fortællinger. Onsdag d. 3. november kl. 16.30-18.00: ”Danmark på vej mod en politistat?”. Foredrag ved professor, lic.jur. Vagn Greve, Copenhagen Business School i Sognehuset, Kirkevej 7 A. Arr.: Folkeuniversitetet. Pris kr. 100,-. Tilmelding og betaling ved indgangen.
Onsdag d. 3. november kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke. En halv times musikandagt.
Onsdag d. 3. november kl. 19.30: Skagens Bibliotek – Forfatteraften med Henrik Ventzel om debutromanen Dødemandsbjerget. Dødemandsbjerget fortæller Jan og Maries historie. Hvordan deres skæbner ufrivilligt fletter sig ind i hinanden – to eksistenser, hvis indre og ydre ikke passer ind i det lukkede samfund. En historie om Skagen inden de første maleres ankomst. Entré: 50,- kr. Billetter kan købes på Skagens bibliotek eller reserveres på tlf. 98 45 92 00.
Torsdag d. 4. november kl. 14.00: ”Månedens billede” på Skagens Museum. Der fortælles om et udvalgt værk fra museets samling. Arrangementet varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.
Torsdag d. 4. november kl. 15.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige type. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.
Lørdag d. 6. november kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.
Lørdag d. 6. november kl. 16.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige type. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.
Søndag d. 7. november kl. 10.00-14.00: SKAGEN 365 INVITERER: ”Alle der elsker Skagen mødes på Grenen”. Vi gentager sidste års succes og mødes til en hyggelig dag på Grenen. Kl. 10.00: På p-pladsen ved Grenen sælges de røde Skagen365 tørklæder (20,- kr.) og man begynder at bevæge sig ud mod Grenen. Kl. 11.00: Luftfotos. Kl. 11.45: Skagen365 serverer bjesk ved Restaurant De 2 Have. Kl. 12.00: Mulighed for frokostbuffet på Restaurant De 2 Have. Man betaler og bestiller selv sin frokost. Pris:75 kr.
ekskl. drikkevarer. Bestilling skal foretages direkte til: Restaurant De2Have på tlf. 98 44 24 35 eller e-mail: info@restaurantde2have.dk. Kl. 13.30: Skagen365 Prisen overrækkes – Skagen365 serverer et glas champagne. Kl. 14.00: Arrangementet er slut – tak for i dag! Hvis du vil have tilsendt et luftfoto skal du blot lægge dit navn, adresse og e-mail ved Restaurant De 2 Have.
Søndag d. 7. november kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Badmintonhallen. Naturen er lige udenfor døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 7. november kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktiviteter i Skagen-Ålbækområdet i uge 44' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger