Fuld beskæftigelse i tyve-branchen i Skagen
5. november 2010 - kl. 11:27 - af UGj
De har godt nok haft travlt de seneste dage, de grimme karle: Indbrud i Skagen havkajakklub, hvor man dog tilsyneladende fik en lang næse. Så var der mere held i sprøjten hos HK-Trading på Sardinvej, hvor de via en opbrudt lagerport fik adgang til kontoret, hvor der blev stjålet 2-3 lommeregnere og en minicomputer.
Hos Skagen Ny Anlæg har der i nat været uvelkomment besøg gennem et opbrudt vindue. Her har man endnu ikke opgjort, hvor meget der er stjålet.
Heller ikke sommerhusområderne er gået fri. På Solbakken i Kandestæderne er der ved indbrud stjålet en 40″ fladskærm og 2 computere, en mobiloplader og en sportstaske med tøj.
Fy!
2 kommentarer til “Fuld beskæftigelse i tyve-branchen i Skagen” under annoncerne.
Hahaha det er jo problemmet,det er jo som at komme på ferie i de danske fængsler,hvis nu man started med at lukke alle åbne fængler,og brugte penge på at lave super lukket fængsler hvor man havde 20min ude og få frisk luft,resten af tiden lukket inde i en celle.
Nu om dage kan man tage uddanelse og kørekort og hvad ellers man har,også træne spille billard osv… som sagt en ferie.
Der findes vist ikke mere “træls” kriminalitet end indbrudstyveri. Men man kunne godt komme det til livs såfremt kriminalloven blev ændret en smule.
Det man mangler er en mulighed for, at dommeren kan vælge at lægge disse lyssky personer ud på en særlig side på internettet i gentagelses tilfælde, – således med foto, navn og adresse, at alle vil kunne se hvor der bor sådan en kal’
Alene tanken om at blive hængt ud til offentligheden, må vel være præventivt i sig selv?
Og så er der tilmed penge at spare for det offentlige, thi det koster immervæk godt 800,000, pr. år at ha’ sådan en luskebuks siddende i fængsel!
Hilsen John