3 ugers powerlæsning på Ankermedets skole

3 ugers powerlæsning på Ankermedets skole

6. november 2010 - kl. 0:22 - af

To gange om året har vi 3 ugers POWERLÆSNING i både indskolingen og mellemgruppen. Her læser eleverne hver dag i første time. Det er den lærer, der har klassen i den pågældende time, der læser med klassen, da læsning indgår i alle fag.
 
 
 
 
 

Formålet med Powerlæsningen er:
 At eleverne bliver bedre og hurtigere til at læse
 At få gode oplevelser med at læse ved at få sammenhæng i handlingen gennem at læse hver dag.
 At der bliver tid til at fordybe sig i læsning.
 At motivere eleverne til selvstændig læsning.

Som sidegevinst understøttes stavningen. Gode læsere er ofte også gode til at stave.
Disse morgentimer er det en fornøjelse at liste rundt på skole med et kamera. Børnene udnytter virkelig den gode plads, vi har, til at finde læsesteder. Det er ekstra lækkert, når man kan finde en krog og et par gode kammerater, eller klemme sig under et bord i dyb koncentration, og der er masser af muligheder på vores dejlige lyse skole. Skolebiblioteket har i forvejen lavet bogborde med en god blanding af klassikere og den nyeste litteratur, så alles smag i bøger kan blive opfyldt. Når børnene så kommer på skolebiblioteket for at bytte bogen, prøver vi at reklamere for bøger, hvis ydre måske ikke er så spændende, men hvis indhold kunne vise sig rigtigt at fange fantasien. Mange får pludselig øjnene op for bøger, som deres forældre og endda bedsteforældre fandt spændende, og det er da sjovt at kunne fortælle mor eller bedstemor, at jeg har læst en bog du garanteret har været fordybet i. Og fordybet er det rette ord, mange af læserne opfatter slet ikke, at der lister en fotograf rundt, og selv blitz bliver oftest ignoreret.
Vi har desuden planlagt en række læsearrangementer, hvor der bliver læst op eller læst ud fra et tema samtidig med, at vi hygger os med læsningen.
Det første arrangement var TUSMØRKELÆSNING, hvor der mens mørket sænkede sig over skolen, blev læst eventyr og sjove historier i stearinlysenes skær.

  
  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3 ugers powerlæsning på Ankermedets skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER