
Hele arrangementet er efter ide og praktisk gennemførelse af Anne Madirazza, der her ses i byrådssalen på Rådhuset. Foto: Bo Hellum
Modeshows, underholdning og musik på Rådhuset
3. februar 2011 - kl. 6:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 19. marts 2011 åbnes dørene helt ekseptionelt på Skagen Rådhus for modeshows, underholdning, udstilling og et ungt og nyt talentfuldt Jazz Band, T.A.G, der vil spille.
Rådhuset åbner kl. 15.00 og det første modeshow med proffessionelle modeller, professionel lyd og lysmand og forskellige andre aktører starter kl. 16.00. De to modeshows finder sted i byrådssalen, hvor modellerne vil gå Catwalk på bordene og hvor bl.a Jørn Lyth og Thomas Lund vil agerer byrådsmedlemmer og hvor borgmesteren i dagens anledning vil være skuespiller og sanger Anders Teigen.
Det næste modeshow vil finde sted kl. 18.00. Mellem de to shows vil der i foyeren være udstilling, catwalk på borgmestergangen, ligesom der vil være musikalsk underholdning, udstilling af fotos, tegninger m.m. omkring tilblivelsen af Skagen Rådhus . Herudover vil der være udskænkning af Skagen Sunset drink fra Hr. Højer, der vandt konkurrence på Kvalitetsfødevaremessen. Desuden serveres der lidt mundtgodt.
Prisen for denne anderledes oplevelse er for deltagelse i Foyerens udstilling , catwalk, musik , drink og snack kr. 125,-. Der vil være mulighed for gevinst på indgangsbilletten. Prisen for deltagelse i Foyerens tilbud samt selve showet i byrådssalen incl. drink og snack kr. 200,-. Bemærk der er begrænsende antal pladser. Billetter kan købes fra den 10. februar 2011 i de deltagende forretninger som er Rosenhaven, Pier 1, Vivienne, Colorit, Napapijri og Skagen Designs.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Modeshows, underholdning og musik på Rådhuset' til en bekendt