
Få billetter tilbage til Aalbæk Sjøw 2011
23. februar 2011 - kl. 0:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dronning Margrethe, Caroline Wozniachi, Lene Espersen, Hardy, Hjalmar og Gerda blandt gæsterne til årets revy.
Så er revyen Aalbæk Sjøw 2011 rykket ind på den nedlagte højskole Diget. Scenemedarbejderne er i gang med at indrette den store hal til de kommende 6 forestillinger med premiere torsdag 3. marts.
Billetsalget til de 6 forestillinger er gået strygende og i skrivende stund er der udsolgt de 2 torsdage og sidste fredag og lørdag. Tilbage er ganske få billetter til fredag 4. marts og lørdag 5. marts.
Billetter til spisning, revy, bal og bus kan bestilles på revyens hjemmeside www.aalbaeksjoew.dk eller på tlf. 98 48 98 92 alle hverdage fra 17 – 19.
På kant med udkanten
Årets Aalbæk Sjøw har fået undertitlen ”på kant med udkanten” og ser lidt på udkantsdanmark både i sort og hvidt – bl.a. om en fabrik i kommunen der flytter ”Ud til Kina”. Der bliver fornemt besøg på scenen, idet Dronning Margrethe II stiller op til et interview.
Verdensetteren i tennis Miss Sunshine Caroline Wozniachi ligger også vejen forbi Diget, ligesom schlager-kongen Hansi Hinterseer tyvstarter sin danmarks-turne på revyens scene. Vendsyssels egen fiskerpige Lene Espersen dukker også op, samt den meget omtalte Anni Fønsby som vi ser i vidneskranken.
Hvad ville Aalbæk Sjøw være uden den berømte bænki. Bare rolig – Hjalmar og Gerda tager skam bænki i brug igen og ligeledes har Hardy Ingvardsen også noget på hjertet i år.
Skuespiller og instruktør Jan Hertz har coachet de fleste numre, samt sat koregrafi til 3 af numrene. Coaching er sket i samarbejde med Aalbæk Sjøws instruktør Marianne Svendsen.
Så der er lagt op til nogle festlige dage på Diget, hvor vi også får svar på hvad mandeinfluenza er.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få billetter tilbage til Aalbæk Sjøw 2011' til en bekendt