Båltalen i Gl. Skagen af Jens-Christian Wandt

24. juni 2011 - kl. 18:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Traditionen tro var der Sankt Hans bål på stranden ved Solnedgangskiosken, og selv om der var sus i skørterne var der mange mennesker på stranden. Operasanger Jens-Christian Wandt holdt årets båltale som du her kan læse i den fulde ordlyd.

”For mig er Skagen et paradis på jorden. Ja, et paradis på jord, hvor blomsterne er så små og dæmpede i farven, at man virkelige må kunne se, for at få øje på dem. Og hvor de alligevel er seje og livskraftige, og de stritter sig vej op af sandjorden for at overleve og komme igen år efter år. Her, hvor luften – som regel – er god at ånde. Her, hvor vandet – som regel – er klart og rent. Her hvor man – endnu – kan se, at kloden er rund, den klode som kan give liv til os alle sammen, hvis vi sørger for at holde balancen, og får lov til at danse og dreje fint og stilfærdigt om sig selv og solen, mens midsommer går mod vinter og vinter mod midsommer igen”. 

Med disse ord åbnede forfatteren Hanne Marie Svendsen sin båltale i 1985. Ved et tilfælde faldt jeg over disse ord, og jeg synes de absolut tålte en gentagelse, så fyldte de er med poesi, med styrke, med kærlighed – ja en rigtig Skagens tanke – ligeså gyldigt i dag som dengang.

 Poesi, styrke og kærlighed – det er det, der gør Skagen til Skagen. Det er det, der fylder mig når jeg kører nordpå over Hulsig Hede. Poesi, styrke og kærlighed – fordi modsætningerne mødes heroppe over Kattegat og Skagerrak. En natur så stærk og rungende, at den nok selv skal bestemme hvordan livet skal leves. Men også en natur så sart og så poetisk at man fryder sig i sit hjerte og tænker hvordan er det dog muligt.

Disse naturens ydrepunkter – og så alt det der er imellem, det forpligter. Det forpligter os til at respektere at naturens veje er helt dens egne. 

Poesi, styrke og kærlighed betyder også at vi lever vores Skagens liv på et solidt fundament af fællesskab. I Skagen er man MAN, man bruger byen, man bruger naturen, man bruger kulturen, et stort fællesskabs-man, sådan har det altid været og sådan er det heldigvis stadigvæk. 

Men Skagen er også en by som giver hverdagslivet udfordringer – kommunesammenlægningen spøger stadig, skoler skal lukkes, arbejdspladser nedlægges, og indbyggertallet daler. Det er for mange hverdagens store udfordringer som både kræver styrke og mod. 

Når vi derfor i aften samles omkring Sankt Hans bålet her i Høyen, er det vigtigt at minde os selv om fællesskabets store styrke. Jeg synes Skagens fællesskab er noget ganske særligt. Jeg ser det ikke på samme måde andre steder, derfor er det vigtigt at vi er os dette fællesskab bevidst, at det ikke er noget vi tager for givet, og at vi værner om det – passer på det. 

Dér kommer Sankt Hans Aften som en gave for fællesskabet. Hvor vi kan samles omkring bålet, synge Drachmanns smukke midsommervise, blive draget af bålets knitrende ild, lade vores tanker forankre sig. Måske en tanke skal deles med andre, noget skal siges som endnu ikke er blevet sagt, eller måske en tanke skal gemmes dybt i hjertekuglen og gøre sit til at hjertet slår endnu varmere end før. Bålet kan inspirere til meget. 

Sankt Hans er en kærkommen tradition som møder os den dag på året hvor de lyse nætter igen bliver mørkere, men også der hvor sommeren står for døren og dermed tænder forventningens blus. Det interessante er at det latinske og græske ord for tradition er stærkt beslægtet med ordet for forræderi. Og det er nemlig faren der lurer – at traditionen forrådes hvis ikke indholdet fornys – hvis traditionen alene er til for traditionens skyld. 

Det gælder for så vidt også vores elskede Skagen. Vi skal passe på at vores by ikke bliver til et museum, hvor livet udelukkende er historie. Skagen er en levende by, hvis kultur og arkitektur nok hviler på et fundament af historie, men som netop derfor også kræver nutidig opmærksomhed for at kunne være i konstant udvikling. Vi skal naturligvis respektere at Skagen er noget ganske særligt, noget der skal værnes om. Men vi må ikke frygte det nye og lade Skagen blive en verden af i går. Det er udvikling og nytænkning der giver liv, 

Skagen bygger på mange traditioner, og netop fordi man her er bevidst om at traditionen igen og igen skal fornyes, for ikke at blive til forræderi – netop derfor er Skagen Skagen 

Lad os så drages af bålets knitrende flammer og lysende ild, lad os sende alle de dårlige, egocentriske og nedbrydende tanker med heksen til Bloksbjerg, så alle de gode, givende og opbyggelige tanker kan få plads og styrke til at folde sig ud på.

 Lad mig slutte hvor jeg begyndte nemlig med at citere fra den båltale Hanne Marie Svendsen holdt her i 1985 – hun sluttede med at sige 

”Lad os så fejre de heksefeer der bevarer den umulige drøm om skønhed, mad, vækst og livsglæde til alle. Dem, der trådte ind til festen og sagde: Med Guds velsignelse, lad dansen vokse”!

Glædelig Sankt Hans til alle – ja Glædelig Sommer!