
Direktør for Lossekompagniet, Leif Thellefsen, foran det nye anlæg, der er danmarks mest moderne vaskeanlæg til fiskekasser.
Nyt vaskeanlæg hos Lossekompagniet
25. juni 2011 - kl. 9:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Lossekompagni er i disse dag ved at testkører et nyt vaskeanlæg til fiskekasser, og man regner med at anlægget er klar til at kører for fuld damp i løbet af næste uge.
Med det nye anlæg kan Lossekompagniet nu vaske begge de slags fiskekasser der er på markedet og det vil spare en masse transport af fiskekasser ud af byen.
“Før måtte vi sende en masser kasser, vi ikke selv kunne vaske, med lastbil til andre vaskeanlæg, men nu kan vi klare det hele her i Skagen”, fortæller Leif Thellefsen, mens han viser SkagensAvis´s udsendte det nye vaskeanlæg. Ud over at vaske kasserne fjernes alle labels og klistermærker, så computeren kan aflæse den chip der er implementeret i kassen. ” Når alle kasser der ikke har en chip i sig er sorteret fra, kan vi via chippen følge den enkelte kasse, fortæller Leif Thellefsen, der også oplyser at det nye anlæg koster ca. 5 millioner kroner.
Anlægget har en kapacitet på ca 600 kasser af den såkaldte koniske kasse, mens kapaciteten på “Danmarkskassen” er helt oppe på 1000 kasser i timen.
Lossekompagniet har 24 ansatte.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt vaskeanlæg hos Lossekompagniet' til en bekendt