
Drachmanns inspirerende damer
16. august 2011 - kl. 12:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dejlige kvinder er det mange forbinder med Drachmann, og han har aldrig selv lagt skjul på sin kærlighed til det smukke køn. Alle var de en stor inspiration for ham. Både dem han giftede sig med, og dem med hvem ægteskab ikke blev til noget.
Derfor står også Drachmann og hans muser på ”Drachmann-Kvartettens” program for i sommer. På onsdag den 17. august, kan man ud over tekster om de dejlige damer også kunne høre fortællinger om de kvinder, Drachmann sit liv igennem omgav sig med, og som i høj grad inspirerede ham til de over 80 bøger, han skrev.
Programmet har titlen ”Muserne og Drachmann”. De medvirkende er ””Drachmann-Kvartetten”, som består af Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth.
Da der har været totalt udsolgt til sommerens første aftner, vil det som sædvanlig være en god idé at benytte sig af forsalget.
Billetter á 120 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på tlf. 98 44 51 88 eller mail hnielsen@ofir.dk, og der vil også være billetter til salg ved indgangen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Drachmanns inspirerende damer' til en bekendt