Fodbold: Jyllandsserien vandt i Ålborg

arkiv

Fodbold: Jyllandsserien vandt i Ålborg

6. september 2011 - kl. 0:46 - af

Søndag eftermiddag i Hasseris i Aalborg bød på opgøret mellem Aalborg Kfum og Skagen IK. En vigtig kamp for begge hold efter en mindre god sæsonstart. Begge mandskaber vidste at meget stod på spil. Heldigvis formåede vi(Skagen IK) at rejse os efter to mindre gode indsatser i de foregående kampe. Trods et decimeret mandskab formåede vi at vinde kampen med cifrene 2-1. Dette på trods af at vi var bagud med 1-0. Aalborg Kfum bragte sig i front i midten af første halvleg efter en standardsituation.

Et frispark blev servet ind i vores straffesparksfelt og en Aalborgspiller kunne relativt uhindret heade bolden i nettet. Øv for en start. Vi havde halvlegen igennem flere gode muligheder, men superbt målmandsspil kombineret med manglende skarphed fra vores side gjorde at vi endnu ikke var kommet på måltavlen. I kampens 43. minut fik vi udlignet. Et hurtigt taget frispark udnyttede Kaspar Sørensen med et følt lob over Kfum´s målmand. 1-1 var en kendsgerning lige før pausen.

Vi gik til pause med oprejst pande og med tro på tingene.

I anden halvleg fortsatte vi de gode takter. Vi producerede mange chancer og vi var virkelig tæt på at være desperate, da vi fortsat misbrugte mange store chancer. Heldigvis havde vi endnu et mål i posen. I kampens 60.

minut steg Mikael Andersen til vejrs efter flot oplæg af Kaspar Gaihede.

2-1 var stillingen pludselig i vor favør. Resten af halvlegen blev en intens og hårdt spillet kamp som virkelig tærede på fysikken. Vi brugte alle 3 indskiftere og vi havde virkelig brug for alle 14 mand i dette opgør. Dommeren havde fundet seks minutters tillægstid og det var en flok glade og trætte skawboer som kunne juble da det sidste fløjt lød i kampens 96. minut.

Kampen var hårdt spillet og desværre kunne vi føje endnu fire skadede spillere til vores i forvejen lange liste. Tommy Fuglsang og Thomas Fuglsang samt Mikael Andersen og målmand Theis Jørgensen var alle hårdt medtaget efter kampen. Det bliver en kamp med tiden for at få dem klar til næste uges brag hjemme mod Sæby, lørdag kl. 16.00.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fodbold: Jyllandsserien vandt i Ålborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger