Skagen & Hirtshals drenge blandt Danmarks bedste

Skagen & Hirtshals drenge blandt Danmarks bedste

21. september 2011 - kl. 6:33 - af

Redaktionen har modtaget følgende fra Pia Thorp Pedersen: Vores bordtennishold i Drenge Division Vest, som vi har i fællesskab med Hirtshals, klarer sig rigtig flot blandt Danmarks bedste drengespillere. 

I weekenden lørdag d. 17. september og søndag d. 18. september var Skagen/B75 afsted for at spille imod BBB Bordtennis i Odense og Stautrup/Viby i Århus. Holdet til weekendens to kampe bestod af :

Daniel Pedersen, Skagen Bordtennisklub
Frederik Lund Kjeldsen, B75
Morten Iskov Christensen, B75
Lasse Menholt, B75

BBB – B75/Skagen :  8 – 6

Første kamp var som sagt i Odense, hvor modstanderen var rækkens tophold BBB. 

Frederik og Daniel vandt hver 2 singler, imens Morten vandt en enkelt. I double vandt Morten og Frederik deres kamp. Kampen endte desværre med et knebent nederlag på 8-6. Men resultatet viser at vi sagtens kan være med imod de bedste hold. 

Da kampen i Odense var vel overstået, gik turen igen nordpå til Viby i Århus. Drengene overnattede på et lille privat Bed & Breakfast hotel. Selvom drengene havde været på hele dagen, var der alligevel overskud til en gang gæt og grimasser, lune boller og hvad der ellers hører til, man er på en rigtig “mandetur”. Man må jo ikke glemme, at halvdelen af fornøjelsen ved at spille bordtennis,  er hyggen og samværet, og ikke mindst de stærke bånd der bliver knyttet til hinanden spillerne imellem.  

Stautrup/Viby – B75/Skagen :  3 – 11

Anden kamp var imod Århus-klubben Stautrup/Viby. 

Stautrup/Viby var på forhånd svækket til kampen, idet de havde en spiller syg, og dermed fra start var bagud 0-4 til B75/Skagen. Dette skal dog ikke tage æren fra B75/Skagen drengenes flotte indsats og resultater.  Frederik og Morten vandt begge deres 2 singler, imens Daniel vandt én af sine singler. Frederik og Daniel snuppede også en sejr i double. Kampens resultat blev en flot sejr på 11-3 til B75/Skagen.

Det er en stor oplevelse for drengene fra Hirtshals og Skagen bordtennisklubber at spille i Danmarks fornemste drengerække, og spillerne mødes allerede igen mandag til ekstra træning og hygge i Skagen.

Stillingen i Drenge Division Vest er efter weekendens kampe følgende : 

Hold                       Kampe    Vundne   Score          Point

1. BBB                           4               3               38-18          6

2. Nørreå                     4               2               38-18          6

3. Esbjerg                    4               3               31-25          6

4. B75/Skagen       4               2               33-23          5

5. Søhøjlandet           4               1               21-35          3

6. VRI                           4               0               20-36          2

7. Stautrup/Viby    4               0               17-39          0

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen & Hirtshals drenge blandt Danmarks bedste ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger