Jyllandsserien: Nederlag i overtiden

arkivfoto

Jyllandsserien: Nederlag i overtiden

26. september 2011 - kl. 11:15 - af

Lørdagens vigtige kamp jyllandserien mod Aalborg Freja blev ligeså jævn og intens som forudset. Ingen havde dog regnet med at kampen skulle helt hen i dommerens overtid, 91. minut før kampen fandt sin afgørelse. Desværre var det gæsterne som trak det længste strå. En hurtig omstilling udnyttede Aalborg Freja til at vinde kampen med 1-0. Vi var naturligvis dybt skuffede umiddelbart efter kampens afslutning. Det er utrolig bittert, at have points indenfor rækkevidde og så smide det hele til allersidst.

Til trods for det sene tidspunkt for scoringen må vi også erkende, at Aalborg Freja var det bedste hold set over hele kampen. Freja producerede flest chancer kampen igennem. Selvom vi tabte var der dog lyspunkter knyttet til vores indsats. Første halvleg var ganske habil. Vi havde en fin afslutning ved Mikael Andersen som var særdeles tæt på at overliste Freja målmand fra lang afstand. Desværre reddede målmanden med det yderste af neglene. Vi havde flere gange godt pres på Freja mål ved standardsituationer, men det sidste held/dygtighed manglede. Defensivt ydede vi en god indsats kampen igennem. Vi var fornuftigt organiserede og spillerne arbejdede stenhårdt kampen igennem.

I øjeblikket har vi ikke marginalerne på vores side. Det kommer de forøvrigt heller ikke, såfremt vi ikke ALLESAMMEN arbejder kollektivt.Vi skal have vendt skuden i de sidste 6 kampe. Næste weekende venter en svær opgave i Hjørring. Her kan vi passende vise de rette dyder og få vendt skuden igen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jyllandsserien: Nederlag i overtiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger