
”Lev livet lettere”
30. oktober 2011 - kl. 0:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Kultur og Fritidscenter samt AOF inviterer mandag den 7. november til en inspirerende sund aften med foredrag, sund buffet og workshops over temaet ”lev livet lettere” både fysisk og mentalt.
Et temaforedrag om en sundhedsstrategi, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Foredraget forstår sundhed og trivsel som samspillet mellem den fysiske, psykiske, ernæringsmæssige og sociale sundhedsdimension.
De tre foredragsholdere, sundheds coach Hanne Larsen, fysioterapeut Kasper Kjeldsen og kostvejleder Anne Vanggaard, vil i foredraget tage publikum med på en rejse ind i kroppen og lade opleve, hvad der egentlig foregår, når den bliver belastet af f.eks. stress eller fedme, og hvordan samspillet mellem de 4 sundhedsdimensioner effektivt kan bringe kroppen tilbage til en sund og varig tilstand.
En vigtig del af en sundhedsstrategi er forebyggelse, altså at kunne se og handle før skaden sker.
Foredragsholderne vil give deres bud på en effektiv forebyggelse.
Endelig vil foredragsholderne fokusere på de positive sideeffekter for medarbejder og virksomhed, som en sundhedsstrategi med fokus på det hele menneske og de 4 sundhedsdimensioner kan have.
Psyke, Kost, Fysik og Sociale Relationer
MVH
Poul Zinck
halinspektør
Skagen Kultur og Fritidscenter
2 kommentarer til “”Lev livet lettere”” under annoncerne.
Det er kl 17 i Skagen kultur og fritidscenter, mandag den 7. november billetter kan købes i hallen. sidste tilmelding fredag den 4. pris kr. 75,-
Se også annonce i Skagen onsdag..
Poul Zinck
Tidspunkt?
Pris?
Tilmelding?