
Er du parat til at bruge en hjertestarter ?
8. januar 2012 - kl. 0:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Til april starter projektet ”Parat til Hjertestart i Frederikshavn Kommune”. Målet er at flere skal overleve et hjertestop i kommunen og du kan være med til at få det til at ske.
Vil du være med til at gøre en forskel så dine medborgere i kommunen lærer livreddende førstehjælp og ved hvordan man bruger en hjertestarter?
Kan du nikke ja til et par af pindene nedenfor?
• Du er praktisk anlagt, du vil gerne være hjælper, du har et godt humør
• Du er administrativt anlagt – du kan planlægge
• Du vil gerne udføre frivilligt arbejde
• Du har ledige stunder i dag- og eller aftentimerne
Kom og hør mere om hvordan du kan blive frivillig i projektet . Vi har brug for frivillige i alle aldre – mænd og kvinder.
Kom og hør mere
SKAGEN: Mandag den 23. januar kl. 19: Kulturhuset Skolevej 5
”Parat til Hjertestart i Frederikshavn” er et samarbejdsprojekt mellem Region Nordjylland, Frederikshavn Kommune, TrygFonden og Hjerteforeningen.
Af hensyn til traktementet, bedes du tilmelde dig hos Frivilligkonsulent Tove Hansen på E-mail: thansen@hjerteforeningen.dk eller telefon 2175 5668.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Er du parat til at bruge en hjertestarter ?' til en bekendt