
Stjålne våben tilbage hos ejermanden
14. januar 2012 - kl. 7:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jagtriflerne der blev stjålet søndag morgen, er nu tilbage hos ejeren, Søren “Kukki” Nielsen.
“Jeg blev kontaktet af en mand der vidste hvor riflerne var gemt, og vi tog sammen ud på lokationen, og jeg fik mine jagtrifler med hjem” , fortæller en tydeligt lettet Søren “Kukki”.
Søren havde udlovet en dusør for oplysninger der kunne kaste lys over hvor hans våben var, og den bliver naturligvis udbetalt til manden der ledte Søren på sporet af hans våben.
Til sidst vil Søren “Kukki” Nielsen komme med en opfordring til andre der har våben i huset:
” Tjek din forsikring. Da jeg anmeldte tyveriet af mine rifler blev jeg noget overrasket over at finde ud af, at når riflerne var stjålet fra min bil ville jeg få udbetalt ca 1/3 af nyværdien !
Var riflerne derimod stjålet direkte fra mit våbenskab, ville der blive udbetalt et beløb der svarer til nyværdien på våbnene”.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stjålne våben tilbage hos ejermanden' til en bekendt