Pris til Skagen virksomhed

Carsten Frydkjær og Niels Nordmann modtager Iværksætterprisen.

Pris til Skagen virksomhed

20. januar 2012 - kl. 14:27 - af

Ved Erhvervs- og Kulturarrangementet i Det Musiske Hus i dag, blev der uddelt 2 erhvervspriser.

Iværksætterprisen blev uddelt for 2. år. I alt 4 iværksættervirksomheder var nomineret til prisen. Prisen uddeles til en iværksættervirksomhed der har max. 5 år på bagen, og som har ”vind i sejlene”. Erhvervsrådsformand Kaj Christiansen uddelte prisen til de 2 indehavere:

Selve prisen er en skulptur, der symboliserer et Sejl. Skulpturen er lavet af kunstner Christian Svendsen, Ålbæk.

Ejerne af Prime Ocean, Niels Nordmann og Carsten Frydkjær modtog Iværksætterprisen.

”Prime Ocean forarbejder fisk, primært laks fra norske laksefarme, men køber også råvarer i Skotland, Færøerne og Chile.

Virksomheden modtager ugentligt ca. 150 tons fisk til forarbejdning. Virksomheden har formået at differentiere sig på Seafood markedet, hvor især konkurrencen på laks er benhård, ved at producere håndskårne højkvalitetsprodukter.

Virksomheden blev grundlagt i 2009 og er nu oppe på 51 ansatte og en omsætning på 330 mio. om året.”


Vækst og Vilje Erhvervsprisen blev uddelt for 7. gang. Prisen er en hæderspris, der bliver uddelt til en virksomhed, virksomhedsleder, forretning, forretningsdrivende, organisation eller enkelt person mv. i Frederikshavn Kommune, som har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune.

I alt 11 virksomheder var nomineret til prisen af Sæby, Skagen og Sæby Handels, Erhvervs- og turistforeninger.

Ejnar Jacobsen fra Nordmark Maskinfabrik A/S fik overrakt prisen af Erhvervsrådsformand Kaj Christiansen.

”Nordmark Maskinfabrik var stor underleverandør til MAN Diesel, og blev hårdt ramt, da MAN lukkede motorproduktionen. Men frem for at rebe sejlene og skære drastisk ned, er Nordmark Maskinfabrik gået den stik modsatte vej, og har og har med ukuelighed og optimisme vist en enorm vilje til netop vækst

Nordmark Maskinfabrik beskæftiger sig nu mest med bearbejdning af store emner til vindmølleindustrien. Virksomheden har investeret omkring 70 millioner kr. i ny 5000 m2 stor fabrikshal samt nye maskiner. En enorm investering og satsning for en virksomhed af den størrelse.

For mindre end et år siden investerede man yderligere et tocifret millionbeløb, da man overtog Vestas’ maskinhal i Skagen, og for ca. ½ år siden investerede man igen et tocifret millionbeløb, da man overtog Ertech Stål i Hedensted.

Virksomheden er gået fra at have 17 ansatte i 2007 til i dag at være 78 ansatte. 50 i Sæby, 8 i Skagen og 20 i Hedensted.”

Erhvervshus Nord ønsker STORT tillykke til begge prisvinderne og deres medarbejdere.

En kommentar til “Pris til Skagen virksomhed” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Pris til Skagen virksomhed”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pris til Skagen virksomhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger