
Autocamperparkering på dagsordenen på ny
23. januar 2012 - kl. 8:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den stadig stigende efterspørgsel for overnatningspladser for autocampere, har fået Campingrådet og Autocamperrådet til at rette henvendelser til Frederikshavn kommune.
Center for Teknik og Miljø foreslår, at der udarbejdes forslag til placering af autocamperplads I Sæby, Frederikshavn og Skagen, som efterfølgende forelægges til godkendelse i Teknisk Udvalg. Punktet har tidligere været på Byrådets dagsorden, men blev sendt retur til Teknisk Udvalg til fornyet behandling.
Udover de traditionelle overnatningsmuligheder på campingpladser er der overnatningsmuligheder for autocampere på parkeringsområder på følgende steder:
v. Søsportshavnen, Frederikshavn
v. Lystbådehavnen, Sæby
v. Ålbæk Havn
v. Voerså Havn.
Råbjerg Mile Camping har fået tilladelse til etablering af 30 overnatningspladser for autocampere.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Autocamperparkering på dagsordenen på ny' til en bekendt