
Hvad skal vi leve af i fremtiden ??
30. januar 2012 - kl. 8:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dette alvorlige og vedkommende spørgsmål ser man ofte stillet i dagspressen.
Skagen havn og tilknyttede virksomheder har en del af svaret herpå.
Karstensens Skibsværft gjort det igen og ”halet” nye store ordrer hjem til flere hundrede millioner kroner – sikkert i knivskarp konkurrence med andre værfter. Dette er en sensation i dagens Danmark, hvor nedskæringer og lukninger fylder mest i nyhederne. Stor ros til fremsynede ledere og dygtige medarbejdere. K. S. er helt i front med hensyn til nybygning af store moderne og kostbare fiskeskibe til det søgående fiskeri i Nordatlanten.
Nævnes også skal Danish Yacht som efter en periode med lav aktivitet nu kan se lysere på fremtiden med nye ordrer på foreløbig 4 nybygninger til servicering af nye kæmpe vindmølleparker der etableres flere steder omkring Danmark.
Den næsten ny Pelagic fabrik der forarbejder sild og makrel er atter i drift. Endnu et ny-etableret Skagen-projekt – Eggersund – hører med til den positive udvikling i Skagen. Denne virksomhed påtænker endvidere en udvidelse af aktiviteterne i forhold til i fremtiden selv at kunne aftage fiskene til forarbejdning direkte fra søen..
Fiskernes Fabrik har taget den ny administrations-bygning i brug. Et rigtigt flot byggeri som er fuldendt ned til mindste detalje og som pynter på omgivelserne… TILLYKKE MED DET.
Også på Skagen red er der stor og øget aktivitet. Flere og flere store skibe stopper op ved Skagen og lader sig servicere med mange forskellige ydelser. Dette arbejde varetages på professionel vis af gode danske søfolk !! Saga-shipping disponerer pt. over 3 fartøjer på dette felt og har et nyt fartøj i ordre til levering i foråret 2013.
Vedrørende uddannelse er Skagen også helt på ”toppen”. Den ny flotte skipperskole har fået en næsten flyvende start med et – så godt som – fuld-tegnet hold til første semester. Der er vist stort initiativ m.h.t. ny uddannelser, opgraderinger med videre.
Ovennævnte gode tiltag peger i retning af, at den allerede planlagte og skitserede plan for udvidelse af Skagen havn, skydes i gang hurtigst muligt således, at virksomhederne får plads og albuerum til at udvikle og virkelig-gøre nye ideer.
Og så et godt råd til vore politikere (byrådet): Stop nu med udflytning af offentlige jobs og arbejdspladser fra Skagen til Frederikshavn. Vi har i Skagen bedraget rigeligt til den om sig gribende centralisering !! som gennemføres af såkaldte ”økonomiske” hensyn. Disse ”manøvrer” fører sjældent til de forventede/lovede resultater. Lad nu Skawboerne beholde de sidste rester af den kommunale service i vores dejlige by.
Skagen er IKKE endestadion !! Vi har mulighederne hvis de udnyttes… Det er vigtigere nu end nogensinde. Vi skal være porten mod vest, nord og øst og være et springbræt til de økonomiske attraktive markeder i vore nabolande. Her er store udfordringer for Skagen og dens indbyggere i fremtiden..
Med tak for optagelsen.
Men venlig hilsen
Eli Hjelm Madsen
Birkevej 4
2 kommentarer til “Hvad skal vi leve af i fremtiden ??” under annoncerne.
Overskriften lyder: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Denne overskrift afleder nye spørgsmål. Hvilken erhvervsstruktur skal vi i Skagen stile henimod? Ja hvilken retning skal vi bevæge os i? Hvor går du hen Skagen? Svære spørgsmål der ikke sådan kan besvares. Heldigvis tages der mange initiativer for at skabe nye muligheder for Skagen og lokalbefolkningen. Eli Hjelm Madsen nævner selv i sit indlæg eksempler herpå.
Hvilke søjler, eller hvilke koncepter kan en beskrivelse af udviklingsmuligheder tage afsæt i. Tænk på en plakat, med en trekant, eller en ‘pyramide’. (du kender princippet fra Brugsens madpyramide). Nederste brede lag, nærmest mod jorden. Det er HAVNEN. Næste lag lige ovenover er: HAV og FISKERI. Næste lag er TURISME. Og sidste og øverste lag er KUNST og NATUR.
Vi ved jo at der sker meget på havnen, nu og fremover. Fiskeriet udvikler sig og forandrer sig hele tiden, ligesom de industrier der tager imod fisken.
Turisme. Her er et område der udvikler sig. Dog der skal til stadighed tages nye initiativer. Det er et område med masser af muligheder i i den fremtid der kommer os imøde. Hvilken turistpolitik er der i storkommunen i almindelighed og hvilken er der specielt i Skagen. Der sker nok noget men er det nok og er det en udvikling som flertallet i Skagen ser med venlige øjne på? Hvis ikke hvilke muligheder er der så?
Derimod mener jeg ikke at vi kan leve af at have mange beskæftigede i kommunale jobs. 1100 mennesker bliver der nævnt for Skagen og Aalbæks vedkommende. Tværtimod vil jeg tro effektivisering af arbejdsgange og organisationsformer i storkommunen vil resultere i færre ansatte. Hvorfor have 10 ansatte, hvis 9 kan udføre opgaverne?
Meget taler for at styringen af kommunens budgetter bliver endnu strammere i årene der kommer. Aviserne skriver om at i løbet af i år vedtages en ny budgetlov i folketinget der gør det endnu sværere for kommunerne (læs Frederikshavn Kommune) at bruge løs af midlerne. Og det med at sætte skatterne op er ikke en god idé i længden. Og kære politikere hvad gør I så? vh/Thorbjørn Pedersen
Det er rent faktisk rigtig dejligt at få opremset mange af de ikke bare muligheder, men fortræffeligheder, vi har her på Skagen. Jeg tillader mig at sige på Skagen for der er gøren og laden flere steder end i selve Skagen, heldigvis.
Det er så rigtig, at nævne de kommunale arbejdspladser, som vi da har mange af allerede. Statslige arbejdspladser ville være en gave fra oven, men sådanne nogle skal vi nok ikke regne med, så vi må se på, hvad kan kommunen selv gøre. Frederikshavn råder over små 5.000 mere eller mindre kommunale arbejdsplades af vidt forskellig art, charge og lønniveau.
For at få et helt arbejdsmarket som kan betjene virksomhederne, borgerne og fremme bosætningen burde kommunen lægge samlede forvaltninger i henholdsvis Sæby, Frederikshavn og her i Skagen.
Det kunne være teknisk og kultur forvaltningen ned på Rådhuset og så satelit håndtering i servicebutikkerne andre steder. Jeg har ikke regnet det millimeter retfærdigt ud, men en ca 1100 kommunale stillinger i vid forstand burde der være her i byen. Vi har allerede mange af dem skolelærerinder, sosuere, pædagoger og vejkvinder m.v. men vi har behov for alle 11 hundrede.
Jeg mener, at ved at decentraliserer hele forvaltningerne bibeholder man fordelene ved centraliceringen, den faglige dynamik og den vigtige synergieffekt , samt beholder de særlige fordele, der er ved at kunne bo og arbejde samme sted – det er kvaliteter der ikke kan købes for penge – tid til sig selv, sine børn, sin famile og sine sociale gøremål. kort sagt tid til at være menneske.
Jeg ved det – skal man flytte forvaltninger til Sæby og til Skagen skal de flyttes fra noget og det er Frederikshavn – Ja det er rigtig . men centraliceringen har givet fraflytninger fra kommunen i stort tal og alene en vækst på 12 i Frederikshavn.
Det har givet en samlet gæld på 13 hundrede milioner og en usammenhængende og utilfreds stor kommune.
Jeg er sikker på at vi kan gøre det bedere, men det bliver bare værre jo længere vi venter – desværre.
Lad os sammen værne om de 3 områder – Sæby, Frederikshavn og Skagen.
jeg tror ikke bare, det kan gøres – for det kan det, Jeg tror det er vejen frem for hele kommunen.
Med venlig hilsen
Per Kempff-Nordkap