
Kommunalt ja til shelters
1. februar 2012 - kl. 11:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Golfklubben Hvide Klit ansøgte Frederikshavn Kommune om tilladelse til opsætning af ca. 5 lynshelters på Hvide Klit golfbanes arealer, som omfatter 66 ha i alt, heraf store åbne arealer.
Formålet er at undgå de senere års tragiske dødsulykker, hvor golfspillere er blevet ramt af lyn, som følge af manglende muligheder for at søge ly på de ofte store åbne golfarealer. Derfor ønskes shelterne placeret på steder, hvor der er langt til eksisterende bygningsanlæg.
Shelterne har en dimension på ca. 3 x 3 m og 3 m i højden og udføres i træ med åbne sider, overdækket af pyramidetag udført med tagpap.
På Plan og Miljø udvalgets møde i går fik Golfklubben lov til at opføre shelterne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kommunalt ja til shelters' til en bekendt