Så er der atter Drachmann-aftner

Så er der atter Drachmann-aftner

6. juni 2012 - kl. 9:03 - af

I dag, onsdag 6. juni, åbner Drachmanns Hus dørene for sæsonens første Drachmann-aften med den første af 17 aftner med den populære Drachmann-kvartet bestående af Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard, samt Birgit og Poul Bernth.

De fire glæder sig til igen at skulle formidle historier og tekster om og af den store, danske digter, og selvom aftenen har den traditionelle titel ”Genhør med Drachmann”, er der ingenlunde tale om et program med gentagelser. Der er så stort et materiale at tage af, at det ikke er svært at finde ”nye” ting. Ofte er fornyelsen dog, at man finder tekster frem, som man har anvendt for år tilbage, pudser dem lidt af og præsenterer dem i en ny indpakning af historier.

Nogle tekster er faste punkter på programmet, fordi folk holder af dem og gerne hører dem igen år efter år. Der er jo noget med genkendelsens glæde.

Billetter kan købes i huset i åbningstiden samt ved indgangen fra kl. 19.30.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er der atter Drachmann-aftner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger