Verdensballetten gjorde det igen !

17. juli 2012 - kl. 9:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

For 5. år i træk tog Verdensballetten publikum med storm, og præsenterede en både virtuos, stemningsfuld og medrivende forestilling ved Den Tilsandede Kirke. 

Aftenens ubestridte stjerne var den rumænske Prima Ballerina Alina Cojocaru. Til daglig danser hus i Londons Royal Ballet, og er en af verdens mest feterede balletstjerner. Hun trodsede den hårde vind, og fik publikum ud på det yderste af stolerækkerne da hun i Torneroses Rosenadagio viste hvorfor hun er blandt de allerbedste. Det er tåspidsdans par excellence, det er elegant, charmerende og ser så legende let ud – det er kunst i verdensklasse. 

Omkring sig havde hun dansere fra Royal Ballet, English National Ballet, American Ballet Theater og Den Kgl. Ballet i Flandern. Numre fra den klassiske og den moderne ballet flettedes sammen med opera og musik for violin og klaver og blev til en smuk og afrundet helhed. 

Den danske balletdanser Martin Vedel stod for aftenens store overraskelse – hans debut som koreograf med balletten Footprints. Legenden om Gud der følger dig i de gode og lyse dage – her er der to sæt fodspor, men i de mørke og sorgfulde dage er der kun et sæt fodspor – hvorfor det? Fordi her bærer Gud dig. En smuk legende som Martin Vedel fortalte gennem en meget stærkt og inderlig ballet, med musik af Grieg. Og helheden fortsatte da violinisten Charlie Siem efterfølgende spillede Ole Bulls Cantabile og indledte med at fortælle, at han gennem sin farmor var i familie med Ole Bull. Farmoderen døde i sidste uge, og netop derfor betød dette stykke noget ganske særligt. Overgangen fra Martin Vedels Footprints, til Charlie Siems meget personlige fortolkning af Ole Bull blev aftenens inderlige højdepunkt. 

Operasangeren Jens-Christian Wandt var igen en oplagt konferencier som førte os gennem programmet på fornemmeste vis. Med sig på scenen havde han sopranen Lisbeth Kjærulff der i sidste øjeblik var trådt i stedet for Ditte Højgaard Andersen, der måtte melde fra til Skagen pga et stort engagement ved Drottningholmsoperaen i Stockholm. Men hvilken erstatning! Lisbeth Kjærulff sang sig ind i publikums hjerter, og fik både tåre og smil frem med sin smukke stemme. 

Aftenens finale var den store flotte pas de deux fra Tschaikovskys Nøddeknækkeren. Ikke en juleballet, som Jens-Chr. Wandt pointerede, men en ballet som kunne ses hele året. Og hvor havde han ret – som vi så Johan Kobborg og Alina Cojocaru svæve over scenen let og elegant og meget meget virtuost tænkte vi slet ikke på jul, kun på hvor fantastiske Verdensballetten var igen i år.

De 1500 publikummer, kvitterede med stående applaus og alle var enige om at Verdensballetten bliver bedre og bedre – at dette var den bedste og mest helstøbte balletaften i Skagen nogensinde. Vi glæder os allerede til næste år.

Berlingske gav mandag Verdensballetten 5 stjerner, SkagensAvis kvitterede med fuldt hus: 6 stjerner til Verdensballetten.