
Klematis dag på Skagens Museum
25. juli 2012 - kl. 11:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag den 29. juli sætter museet fokus på Anna Anchers berømte værk Interiør med klematis fra 1913.
To gange i løbet af dagen, kl. 11.00 og 13.00, vil museets omvisere fortælle om Anna Anchers værk, som hænger på museet. Det er gratis at deltage for museets gæster, man skal blot møde op i museets forhal.
Klematis-ekspert giver gode tips i haven
Søndagen igennem vil forfatteren bag bogen ‘Clematis’ og en af de, der ved mest om klematis i Danmark, Flemming Hansen, være i museumshaven.
Her vil han fortælle om de forskellige sorter, der findes indenfor klematisplanen. Flemming Hansen vil desuden både vise og fortælle, hvordan man bedst planter, passer og plejer de forskellige klematis samt fortælle om gødning, beskæring og de sygdomme planten kan risikere at få.
På dagen vil man, i et begrænset antal, have mulighed for at købe en klematis med hjem – bl.a. den blå klematis, Clematis Jackmanii, som ses på Anna Anchers berømte maleri fra 1913, og som i øvrigt kan ses i museets have.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Klematis dag på Skagens Museum' til en bekendt