
Anne Dorthe Michelsen i Galleri Gajhede
12. august 2012 - kl. 10:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag den 17. august kl. 20.30 slår Galleri Gajhede dørene op for en smuk aften i selskab med Anne Dorthe Michelsen Trio, der denne aften byder indenfor til en aften fuld af nostalgi og sensommerstemning.
Anne Dorthe præsenterer sange fra hendes seneste album ”Hvis du vidste”, men mon ikke der bliver plads til klassikere fra hendes store bagkatalog? Med sig på scenen har hun på guitar Johannes Nørrelykke samt Jesper Bo Hansen på tangenter, der således er garanter for en stemningsfyldt aften helt tæt på en af Danmarks smukkeste stemmer.
Efter en periode med stille og akustisk musik er Anne Dorte Michelsen de senere år gået andre veje og har taget et opgør med sine forbehold for tyngde og fylde i musikken. Hun har valgt at blande det blide og forsigtige med de lidt mere temperamentsfulde og moderne former. Derfor har allieret sig med den landskendte producer og hitmager Chief 1, som har hjulpet hende med at skralde alt overflødigt væk og komme helt ind til det blottede ord.
Smukke sange om forsoning
På sådan en smuk sensommeraften formår Anne Dorte Michelsen at gøre musikken til sin egen og samtidig aldrig tabe sig selv eller publikum, hvilket måske også er grunden til, at hendes seneste album har fået så mange positive ord med på vejen. Et gennemgående tema er forsoning i forhold til alle menneskers forskelligheder og det at overvinde den frygt, som ofte skiller mennesker ad. Et tema, som tager udgangspunkt i Anne Dorte Michelsens eget liv, men som mange nok kan nikke genkendende til. Hendes sange er ofte øjenåbnere for vores moderne levevis, og en koncertoplevelse med Anne Dorte Michelsen vil derfor – ud over at være en stor musikalsk oplevelse – både være intens og give masser af stof til eftertanke og fordybelse.
Så bered dig på en aften med nærvær og intimitet – med den gode tekst i højsædet og hvor det bliver svært ikke at nynne med på de mange kendte og elskede sange – krydret med fortællinger fra en lang karriere og med kig ind i sangskriverens forunderlige værksted.
Husk også sæsonafslutningen Fredag den 21/9 2012 med Anders Blichfeldt Solo
Moonjam ?????
Billetter:
Mikael Gajhede 24 45 15 10 eller mikaelgajhede@gmail.com
Hjemmeside: www.gallerigajhede.dk
Facebook: https://www.facebook.com/gallerigajhede#!/group.php?gid=17391748892

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Anne Dorthe Michelsen i Galleri Gajhede' til en bekendt