“Bookcrossing” – Verden største bibliotek

“Bookcrossing” – Verden største bibliotek

27. september 2012 - kl. 10:49 - af

I anledning af Skagen Litteraturfestival 2012 bringes konceptet “BookCrossing” til Skagen og omegn i samarbejde mellem Skagen Litteraturfestival og ungdomssammenslutningen Det Unge Frederikshavn.

BookCrossing er en verdensomspændende bogdelingsform, hvor en person efterlader en bog et sted, hvor en anden kan samle den op og læse den. Konceptet går ud på, at denne anden person også skal give bogen videre på et tidspunkt – det enten ved at give den i hånden på en ven eller personen på sædet ved siden af i toget eller det kan være ved at lægge den et alment tilgængeligt sted. Ved sidstnævnte opstår en form for skattejagt – muligheden for at gå sig en tur og ved et tilfælde falde over en spændende bog eller muligheden for at tjekke hjemmesiden www.bookcrossing.com for at se, om der er en bog “sat fri” i ens nærområde og derefter målrettet gå på jagt efter den.

 På hjemmesiden www.bookcrossing.com er det nemlig muligt at følge en trin-for-trin vejledning og registrere sine bøger med en kode, ligesom en biblioteksbog er registreret med en stregkode eller en chip. Ved at registrere en bog inden den første gang sendes i cirkulation, kan andre der finder bogen gå ind på hjemmesiden, indtaste bogens kode, meddele at den er fundet og senere, når bogen er læst og klar til at gives videre, kan det på hjemmesiden opgives, hvor man efterlader den, så andre via hjemmesiden vil have mulighed for at finde den.

Ved disse små indregistreringer vil det således være muligt at følge bogens rejse – hvordan den, f.eks., først blev frigivet på Kappelborg, dernæst lagt på en bænk, siden igen fundet på bagsmækken af en cykel for dernæst at dukke op i cafeteriet på en arbejdsplads eller i omklædningsrummet til gymnastik.

BookCrossing beskriver på deres hjemmeside sig selv som “Verdens største bibliotek” med dets 1.312.487 brugere (såkaldte “BookCrossers”) og 9.298.027 indregistrerede bøger, som deles indenfor og på tværs af 132 lande. Af de over en million bøger, som på verdensplan skifter hænder, er 29 registreret i Århus, 8 i København og to i Sønderborg.

Det er Skagen Litteraturfestivals og Det Unge Frederikshavns ambition at starte denne bogdelingscyklus ved at sætte de første bøger i omløb og håbe, at projektet vil fremme læselysten og danne et fællesskab mellem folk i alle aldre, og at disse vil tage projektet til sig og selv finde støvede men gode bøger i deres reol frem og give dem nyt liv ved at give dem videre til andre.

Skagen Litteraturfestival og Det Unge Frederikshavn opfordrer alle til at samle og dele bøger uafhængigt af, om de opgiver dette på hjemmesiden eller ej. Personer som føler sig internet- eller engelskfremmede, skal således ikke lade sig skræmme af registreringsprocedurerne på den engelske hjemmeside. Hjemmesiden er blot en interessant måde at følge bogens rejse på, men skal ikke forhindre nogen i at tage del i projektet.

Den simple opfordring lyder derfor således: Find – læs – del!

Skagen Litteraturfestival
af Ina Rosdal

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger