Drachmann-legatet tildelt forfatteren Marianne Larsen

Drachmann-legatet tildelt forfatteren Marianne Larsen

17. oktober 2012 - kl. 13:27 - af

Holger Drachmanns forfatterlegat er i år belvet tildelt Marianne Larsen – og det skete tirsdag den 9. oktober, som er den gamle digter og marinemalers 166 års fødselsdag. 

Marianne Larsen er født i 1951, og debuterede 20 år gammel med digt- og prosasamlingen Koncentrationer. Siden er værklisten blevet lang og rummer foruden digtsamlinger også romaner, teater- og revystykker samt børnebøger. Hun har en skarp politisk bevidsthed og et klart, underfundigt sprog med en besnærende flertydighed. 

Romantrilogien Gæt hvem der elsker dig, Fremmed lykke og Galleri Virkeligheden fortæller om provinspigens møde med København, præcis som det skete for Marianne Larsen, der tog fra Kalundborg i 1970 for at studere litteraturvidenskab og kinesisk på universitetet.

Senest har hun udgivet digtsamlingen Med skyer under fødderne, som bl.a. rummer det herlige digt Tag og vind et plaster så stort som tiden du lever i så er du heldig. 

Marianne Larsen har modtaget en lang række hædersbevisninger, og nu kommer hun så i selskab med Knut Becker, Hulda Lütken, Agnes Henningsen, Søren Ulrik Thomsen, Knud Sørensen, Ida Jessen og en masse andre forfattere, som legatet siden 1917 har dryppet på.

Legatet er i år på 5000 kr. Beløbet stammer fra overskuddet i Drachmanns Hus – Pax – i Skagen. Det er et af Danmarks ældste forfatterlegater, der hermed er blevet uddelt. 

Bag uddelingen står fondsbestyrelsen, som bl.a. tæller forfatterne Hanne Marie Svendsen og Jens Christian Grøndahl.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Drachmann-legatet tildelt forfatteren Marianne Larsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER