
Blodboller og døde fingre i Mattisborgen
3. november 2012 - kl. 9:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Børnehaven Mattisborgen:
I dag ( onsdag ) har vi haft en rigtig sjov og uhyggelig Halloween fest i børnehaven Mattisborgen.
Vi har fortalt uhyggelige historier i den mørke balsal – og haft besøg på legepladsen af et sødt spøgelse, der kom med slik til os.
Til sidst satte vi os ind under vores borde, hvor vi i dagens anledning havde bygget huler. Her spiste vi blodboller og døde fingre og drak vampyrblodssaft.
13 kommentarer til “Blodboller og døde fingre i Mattisborgen” under annoncerne.
Måske skulle man lige gøre opmærsom på, at ifølge Nudansk Ordbog er IRONI oversat som ‘at sige det modsatte af det, man mener, for at lave lidt sjov.’
Hvis herr Pedersen fra starten havde sat en smily 🙂 efter sine så fornøjelige tekster, havde vi undgået disse pinlige svar 🙂
Men sjovt har det da været at følge “debatten”!
til. hr. P.H.Pedersen,
At de små uskyldige børn skulle have været skrækslagen ved arangementet, er det noget du ved. eller er det bare noget du tror, hvis det sidste så tag din tro med i kirken på søndag, vi har stadig en i Skagen der ikke er sandet til.
En stor del af Skagens ukristelige borgere kan godt berede sig på et ubehageligt besøg i nærmeste fremtid.
Jeg har nu sendt bud efter VAN HELSING, og BLADE – så vi kan få renset ud, og har underrettet amtets ontologer om hvad de skal kikke efter. i fremtiden
Dernæst har jeg bedt veterinærmyndighederne om at se områdets børnehaver efter i sømmene. At spise blodfingre og drikke vampyr-blod så tæt på gulvet, er uhyggeligt uhygiejnisk.
BULP har naturligvis fået besked om at inspicere åstedet.
Der er sendt en bevidnet indberetning til biskop Henning Bro Toft om sognets forkærlighed for vampyrisme, og omgang med de døde.
Dernæst har jeg kontaktet kirkeministeriet, og søgt om vagthunde i midnatstimerne til området omkring den Tilsandede Kirke.
Nu skal det være slut med Danmarks yderste twighlight-zone
PS Desværre ta´r jeg nu på ferie, og kan derfor ikke deltage i udrensningen. :o(
HOLD HOLD HOLD!!!! Hvad er dog meningen? I en tid med nedskæringer og store forringelser for vores børn, unge og ældre er det da fantastisk med en historie om engagerede og dygtige pædagoger, der går op i deres arbejde og tager sig tid til at give børnene nogle oplevelser!!!
Jeg har selv en søn i børnehaven, og han glædede sig i dagevis til at de skulle sidde under bordene og spise “ulækker mad”. At nogle voksne kan få syge tanker, der fører dem videre til satanisme og andre ukristelige forhold, ja det er vel mest et problem for dem selv. De “små uskyldige” børnehavebørn har blot haft en ualmindelig sjov og underholdende dag.
Som forældre er jeg da evig taknemmelig for at pædagogerne vil arrangere sådanne “events”, som man i en travl hverdag ikke altid selv får tid til.
Og at pædagogerne skulle stå udenfor og ryge, det er da vist et sagn fra en svunden tid. Da du, Henning Pedersen, var barn, deltog de voksne sikkert ikke i din leg, men så burde du komme på besøg i en børnehave i dag. Her vil du opleve at pædagogerne rent faktisk arbejder, leger og lærer med børnene!!!
TUSIND TAK til personalet på Mattisborgen – håber og regner sandelig ikke med at tradtionen aflyses næste år!!!!
Stop nu med alle de sure opstød, og lad os komme videre. Ellers gør vi da livet hårdere end godt er!!!
Jeg har i min chokerede tilstand helt glemt at nævne min beundring for det store journalistiske vedholdene arbejde Skagen Avis har udført, for at afsløre de tilbagevendende hedenske tilstande, her i det yderste, yderste udkants Danmark. TAK FOR DET !
De seneste indlæg vidner tydeligt om, at mange her åbenbart synes det er helt i orden at skræmme små børn til at kravle under bordene, drikke vampyr-blod og spise blodfingre. “jo før des bedre”.
HVAD BLIVER DET NÆSTE ?
At kirken ikke har ytret sig skyldes nok nærmere, at den er tilsandet.
Halloween er en irsk tradition, bragt med til USA af irske indvandrere. Den har sine rødder i keltisk tradition, og er vist ikke mere ukristelig end vor egen jul, der oprindelig
blev afholdt som hedensk vintersolhverv.
Hvis det er ukristelige traditioner du er bange for, så er der andre steder i landet du skal kigge efter.
Særlig en anden religion fra Mellemøsten er på stærk fremmarch herhjemme, og lægger allerede i dag sin klamme hånd på afholdelse af netop julen,og det gør Halloween trods alt ikke.
Hilsen
Sten Schou
Amerikanske tilstande!! Nej vi skal have plads til at udleve fantasi, hygge, gyse, forberede, have det sjovt i processen og snakke om det og grine af det længe efter.
Dejligt at der på trods af snart, krimminelt lave normeringer, stadig er plads til gode projetkter, godt gået.
Ja vi er jo nogen der har humor og godt humør! Verden ville være kedelig uden!
slut herfra…..
ALDRIG i mit liv har jeg læst noget så latterligt som dit indlæg Peder Henning Pedersen.
Min lillesøster var med til den fest og hun havde det SÅ sjovt. De var alle sammen klædt ud i uhyggelige kostumer og spiste uhyggelig mad.
Hvis det havde skræmt nogle af børnene havde det jo nok ikke været en tradition de havde fortsat. Det er jo noget børnene selv vælger. De er hverken blevet tvunget eller “skræmt” til noget som helst. Det er jo ikke ligefrem fordi at de foretager ofringer osv.
Så prøv nu lige at slappe lidt af, og vent med at brokke dig til at der kommer en klage fra en forældre, for jeg tror godt selv at de ved hvad der er bedst for deres børn.
Grunden til at nogle af præsterne ikke har ladet høre fra sig, er nok at de ved at børnene morer sig.
Jeg synes det er et rigtig godt arrangement der skal fortsættes indtil at en af forældrene, der rent faktisk har noget at sige i den her sag, brokker sig!!
Hvorfor undrer det mig ikke, at “fru Johansen” synes det er helt i orden, og oven i købet hyggeligt, at skræmme søde uskyldige børn ned under bordene, og dernede i mørket servere blodfingre, helt sikkert med lange sorte negle, og vampyr-blod for dem.?
Fordi jeg er sikker på, at “fru Johansen” netop ønsker sådanne hedenske ting for samfundets små uskyldige, medens hun retter på sin spidse hat og futter rundt på en kost.
Derimod undrer det mig, at ingen af sognets præster har ladet høre fra sig. Hvor er KIRKEN henne i denne ukristelige sag ?
Vi risikerer jo, at disse børn senere, klædt ud som satans yngel, løber skrigende rundt og tigger voksne om at få deres sukkerdepot, i form af usundt slik, fyldt op.
Skal vi da til at have amerikanske tilstande i Skagen ?
Kære fru Johansen,
Jeg tror det var Storm P., der sagde at folk uden humoristisk sans burde have invalidepension.
Til herr Pedersen: Fnis:-) Man slår sig på hoften af grin ved tanken om alle disse blodtilsølede unger ifærd med at skære fingrene af friske lig.
gud fri mig vel, og at børnene har haft det skide sjovt mens de spiste under bordene, det er selvfølgelig skrækkeligt! Kravl tilbage i jordhulen og gem dine sure opstød for dig selv. Du har tydeligvis ikke begreb om hvordan man leger og hygger sig i 3-6 års alderen!
Lige præcis denne aktivitet har de tradition for i Mattisborgen, sammen med mange andre gode traditioner, og jeg håber ved gud aldrig den stopper!
Godt gåde Piger og bliv ved med at bibeholde de fantastiske traditoner!
Aldrig i mit livs skabte dage har jeg læst noget så gruopvækkende, uhyggeligt og rædselsfuldt..
Tænk at man kan finde på at servere døde fingre ,blodboller og blod fra vampyrer til samfundets mindste og mest uskyldige, – føj !!!
Jeg gætter på, at børnenes såkaldte pædagoger imedens har hygget sig udenfor med at suge giften fra cigaretter ned i lungerne.
Jeg går ud fra, det er en uting der kommer fra den hæslige og ondskabsfulde svovlpøl, – Frederikshavn.
Det er på tide der bliver ryddet op i kommunen og gjort noget radikalt, ikke mindst til gavn for den nye og kommende generation.