
Arkivfoto.
Indsamling af affald indstillet
10. december 2012 - kl. 9:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På grund af vejr og sne er indsamlingen af renovation sat i bero resten af mandagen. Der er for store problemer for renovationsbilerne, og der er problemer for skraldemændene med at stå fast med sække og containere.
På næste mandag afhentes 2 sække hos alle husstande, som får tømt om mandagen. Man kan bruge alle former for sække til affaldet. Der udleveres også ekstra sække på genbrugspladserne.
Hvis man ikke kan vente til næste uge accepteres det også, at der afleveres renovationssække på genbrugspladserne.
Fra tirsdag håber vi på mere normal afhentning, og vi skal opfordre alle til at sørge for rydning af hele vejen fra standpladsen og ud til vejen. Der skal ryddes (saltes) ned så fliserne er rene.
5 kommentarer til “Indsamling af affald indstillet” under annoncerne.
















Man skal ikke beklage sig over skraldemændenes arbejde i dette her herrens vejr. De gør hvad de kan og jeg tror såmænd også Kommunen gør hvad de kan – hvad med at hjælpe lidt med – det ender vel en dag med, at man også skal have hjælp til at tørre den ende af kroppen med Kommunens hjælp.
Prøv nu lige at læse meddelsen inden I brokker Jer alt for meget – der var sgu’ meget sne i mandags og det kan vel ikke være meningen, vores skraldemænd skal sætte helbredet på spil for at passe deres arbejde. De har jo ovenikøbet lovet at hente 2 poser næste mandag. Og i øjeblikket slæber de skraldet på den gammeldags måde uden moderne hjælpemidler – en rigtig god service 🙂
God jul,
Ejner
Kunne man ikke lade være med at tømme de steder, hvor der ikke er ryddet – det behøver vel ikke gå ud over hele byen, der er da trods alt ryddet mange steder. Jeg er sikker på de samme skraldemænd, når de bliver gamle og har brug for hjælp, da forventer, at hjemmehjælpen kan komme rundt. Men det er selvfølgelig også mest kvinder…………..
Så er den helt gal igen. Nu vil skraldefolkene også have ryddet sne og det er forståeligt nok, så vil her opfordre dem til at lægge pres på kommunen så ALLE rydder for sne. Kan ikke være rigtigt at man ikke for tømt fordi naboer ikke gider at rense fortovet for sne. Lad os så få en kommentar fra Fr.havn kommune.
Det kan vel ikke være borgernes pligt at skulle rydde vejene.
Få kommunen i arbejde, de gavner jo ikke alligevel.