Indvielse af Oplevelsesplads Kappelborg til foråret

Indvielse af Oplevelsesplads Kappelborg til foråret

17. december 2012 - kl. 12:46 - af

Med den sidste donation på kr. 725.000,-, er en realisering af planerne om en Oplevelsesplads på Kappelborg indenfor rækkevidde.

Arbejdsgruppen bag Oplevelsespladsen har nu bestilt etape 1 og 2 i projektet og det er gruppens håb og mål at få indsamlet de sidste penge til etape 3 i første kvartal af 2013, så pladsen kan stå fuld færdig til foråret.

En unik Oplevelsesplads

Med en flytning af Oplevelsespladsen fra Nørreled til stykket foran Kappelborg ud mod Skolevej og i forlængelse af Skaterbanen, er der nu mulighed for at kunne skabe et oplevelsesrum der henvender sig til både mindre og større børn, drenge og piger, deres forskellige lege og legeformer, sanser, oplevelser og udfordringer.

I forbindelse med etableringen af Oplevelsesplads Kappelborg, er det planen at Skaterbanen udvides til glæde for skatere, børn og unge på BMX cykler og løbehjul, så de får endnu mere plads at boltre sig på.

Ligeledes er der planer om at lave en Parkourbane på og omkring Kulturhuset, som bliver udarbejdet i samarbejde med den lokale udøver Tom Møller.

Såfremt alle planerne kan realiseres får Skagen en helt unik Oplevelsesplads, hvor alle Skagens børn og unge kan samles på et sted – lige midt i Skagens byrum.

Projektets vision

Målet er at lave en unik Oplevelsesplads og samlingssted for alle i Skagen, både fastboende og dem som kun opholder sig i området i dele af året.

At gøre Skagen endnu mere attraktiv at bo og være gæst i for familier og børn.

At bruge Skagens unikke historie som inspiration for leg og læring, og skabe sammenhæng til byens øvrige kulturtilbud.

Udformningen og inspirationen til legepladsen tager udgangspunkt i den lokale historie. På legepladsen fortælles således både historien om Daphnes forlis, og den måde hvorpå de lokale prøvede at redde besætningen om bord på det kæntrede skib. Samtidig er der på legepladsen historier og aktiviteter fra det daglige liv ved havet. Historier der aktiveres på legepladsen, og på den måde aktivt bliver en del af børnenes viden og bevidsthed omkring det at leve ved havet, og i en by som Skagen.

Du kan hjælpe

Der gøres et stort lokalt arbejde for at samle midler til opførelse af Oplevelsespladsen og det er her vi må stå sammen, enten med egne midler, eller ved at formidle kontakt til virksomheder og fonde mv.

Et godt eksempel er her i december, hvor Susanne Laursen Skagen Designs overdragede kr. 725.000 til arbejdsgruppen på vegne af Firmaet Fosil, som i starten af 2012, købte Skagen Designs.

Da Susanne Laursen i sensommeren blev opmærksom på at Fossil donerede midler til gavn for børn verden over, tænkte hun at det må da være en opgave at få nogle af de midler til Skagen. Hun rettede henvendelse til arbejdsgruppen omkring Oplevelsespladsen og fik udleveret planer, budgetter og beskrivelser af pladsen, og så startede et stort og tidskrævende arbejde med at få den rigtige ansøgning sendt. Det krævede mange telefonsamtaler og overtalelsesevner at nå frem til den endelige godkendelse af ansøgningen, men Susanne Laursens vedholdenhed, resulterede i at hun den 3. december, på vegne af Fossil, kunne overdrage det store beløb til Oplevelsespladsen.

Små beløb gør også en forskel

Hvis nu hver enkelt familie med børn eller børnebørn gav f.eks. kr. 100,- for hvert barn eller barnebarn, så kunne det blive til rigtig mange tusinde kroner, og hver en krone fører os nærmere målet.

Vi håber rigtig mange virksomheder, foreninger og privatpersoner vil bakke op om projektet, og hvert eneste bidrag, store og små, kan hjælpe.

Beløb kan indsættes i Spar Nord

Reg. nr. 9015 – knt. 4575518112

Der er pt. indsamlet ca. 2 mill. kroner og for at det fulde projekt kan gennemføres, mangler vi ca. 400 tusinde kroner.

Når Oplevelsespladsen står færdig vil der blive opsat en sponsorvæg med alle navnene på dem som har bidraget.

Hvis der er nogle der har nogle ideer om hvordan vi får indsamlet de sidste midler, kan man rette henvendelse til arbejdsgruppen, som består af:

Allan Kastor Andersen, Skagen Erhvervsforening, Jesper Winter, Skagen Turistforening, Flemming Stig, Skagen Handelsstandsforening og Anne Sofie Rønne, Erhvervshus Nord/Skagen Erhvervsforening, Jens Gram Skagen Håndværker- og Industriforening, derudover John Høst Sørensen, Dagtilbudsleder for Skagen, tidligere Kulturchef Chresten Sloth Christensen og Susanne Nielsen, Skagen Uddannelsescenter.

Indvielse af Oplevelsespladsen Kappelborg

Det er arbejdsgruppens håb, at Oplevelsespladsen kan indvies den 22. maj 2013, som en del af jubilæumsåret og i forbindelse med Børnekulturfestivalens 10. års jubilæum.

Så snart frosten går af jorden, vil Skagen Håndværker- og industriforening gå i gang med at lave fundamentet til Oplevelsespladsen, en gave fra foreningen, som repræsenterer en værdi af ca. 450 tusind kroner.

På vegne af arbejdsgruppen ”Oplevelsesplads Kappelborg”

Flemming Stig

En kommentar til “Indvielse af Oplevelsesplads Kappelborg til foråret” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Indvielse af Oplevelsesplads Kappelborg til foråret”

  • Susanne Christophersen

    Jamen, hvilken julegave til byen. Hvor bliver jeg glad og stolt over, at der findes ægte ildsjæle i vores by.
    En oplevelsesplads vil i den grad klæde vores smukke kulturhus og være til gavn for både borgere og turister, børn som unge og gamle.
    Jeg indsætter gerne et personligt bidrag til formålet. Som der skrives….alle bidrag fører i den rigtige retning og dermed tættere på målet.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indvielse af Oplevelsesplads Kappelborg til foråret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER