Altertæppet har holdt flyttedag

Altertæppet har holdt flyttedag

20. december 2012 - kl. 11:03 - af

Frederikshavn kommune har haft held til at sælge `Lærkereden´. Derfor har man i al hast været nødt til at finde nye lokaler til de 9 syrammer, hvorpå en stor skare frivillige sidder og syr det nye altertæppe som en købstadsjubilæumsgave til Skagen kirke.

Løsningen blev, at man flyttede hele systuen med alt tilbehør til den nedlagte vuggestue `Regnbuen´ på Spliidsvej.

Tirsdag blev det hele stillet op og gjort parat til at modtage syerskerne fra morgenstunden, i går, onsdag den 19. december.

I forbindelse med flytningen blev der gjort status over de første 4 ugers arbejde. Af de dagbøger der hænger ved hver syramme fremgår det, at mindst 58 frivillige syersker har syet i 855 timer.

Det er ret fantastisk. På frivillig basis er der blevet lagt omkring et halv års arbejde på 1 måned!

Hvis der fortsat bliver syet med samme ihærdighed, bliver tæppet i hvert fald færdigt i løbet af jubilæumsåret 2013.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Altertæppet har holdt flyttedag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger