Vagtskifte på Aalbæk Værft

Generationsskifte hos Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri i Aalbæk, farvel og goddag.

Vagtskifte på Aalbæk Værft

31. december 2012 - kl. 15:26 - af

Ved årsskiftet bliver der vagtskifte på Aalbæk Værft. Kurt og Bente, har solgt Værftet til JOBI Group A/S Dronninglund V/ brødrene Jesper og Bjarke Faurholt.

Igennem godt 27 år har Kurt og Bente og Aalbæk Værft været fuldstændig identiske. Kurt og Bente, har med deres flid og faglig stolthed gjort Aalbæk Værft kendt inden for både- og træskibsbranchen, ikke blot i Aalbæk og omegn, men i alle maritime kredse i hele Norden, hvor træskibssejlere har tilbagelagt mange- mange sømil for at få deres skib/ båd kølhalet, repareret eller total ombygget hos Kurt og Bente i Aalbæk.

Kurt og Bente, har igennem deres store og respektfulde arbejde på og med Værftet ikke blot bygget skibe,

men også ven- og fællesskaber i den store skare af træskibssejlere der har lagt vejen om af Aalbæk Værft, eller blot besøgt Kurt og Bente for at få et godt råd.

Fredag den 28. dec. blev der holdt en stor farvel- og goddag reception på Aalbæk Værft. Den store byggehal var blevet pyntet op og “Alvilda” midlertidigt parkeret udenfor, så der var plads til de ca. 250 gæster, der var mødt op. Kurt og Bente fik sagt farvel til en stor kundekreds og tak til Aalbækerne, som har fulgt værftet igennem de mange år, ligeledes fik de nye ejere sagt goddag til kunderne og blev budt velkommen til Aalbæk.

Jesper og Bjarke fra JOBI A/S, er ikke ukendt med Aalbæk Værft, hvor de ofte er kommet som børn, unge og de senere år som kollegaer, det var her de ofte fik lov til at prøve kræfter med håndværket og hente vejledning og gode råd hos Kurt.

Aalbæk Værft, nu JOBI Værft, vil blive ført videre med den samme høje standard og respekt for både- og skibstømrerhåndværket, som har været kendetegnet ved værftet, siden grundlæggeren Oluf Lie grundlagde værftet i 1950.

Bente fortsætter på værftets kontor og Kurt vil fortsat give en hånd med i det daglige arbejde på værftet.

Jesper Faurholt er daglig leder på værftet og Bjarke Faurholt daglig leder af afd. i Dronninglund.

De to tidligere ejere, Olaf Lie og Kurt Sørensen, samt, de nye ejere Jesper og Bjarke Faurholt gav hinanden hånd på en fortsat fremtid for Aalbæk Værft- nu JOBI Værft.

Fotos: Inger Nielsen

En kommentar til “Vagtskifte på Aalbæk Værft” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Vagtskifte på Aalbæk Værft”

  • Flotte, stemningsbilleder, Inger, der (sammen med Michaels tekst) fortæller historien om værftet godt (-;=

    hilsen Birgit

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vagtskifte på Aalbæk Værft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger