
Tid til status på Skagen På Vægten
12. februar 2013 - kl. 9:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen På Vægten er nu halv vejs – 4 uger er nu gået.
Skagen På Vægten deltagerne har med sine 330 deltagere imponerende tabt 1216,71 kg. Et gennemsnit pr. deltagere på 3,678 kg. Effekten af den kollektive slankekur kan nu mærkes i byen. Flere dagligvarebutikker har mærket at Light produkter, Skyr, hytteost osv. har været udsolgt til middag. Greens Cafe har måtte, ændre menu kortet, Guld Bageren sælger mindre mængder kager, og meget mere sundt og nærende fiberholdige brød.
Skagen er ikke den eneste by, som kollektiv er på vægten. Næsten sideløbende afholdes der lignende arrangementer i Randers, Horsens, Esbjerg og Køge. Sammenlagt er der 3405 deltagere i de 5 byer, og de har indtil videre tabt imponerende 12.261 kg.
I gennemsnit ligger Skagen På Vægten flot.
Skagen: 330 deltagere – 1216,71 kg tabt i alt – gennemsnit 3,687 kg. (start 11. januar 2013)
Randers: 625 deltagere – 2204,34 kg tabt i alt – gennemsnit 3,526 kg. (start 11. januar 2013)
Horsens: 880 deltagere – 3731,35 kg tabt i alt – gennemsnit 4,24 kg. (start 4. januar 2013)
Esbjerg: 570 deltagere – 1999,7 kg tabt i alt – gennemsnit 3,508 kg. (start 16. januar 2013)
Køge: 1000 deltagere – 3108,83 kg tabt i alt – gennemsnit 3,108 kg. (start 12. januar 2013)
Men! – Det er nu det gælder om at holde motivationen til motion og kost. Derfor afholdte Skagen På Vægten et midtvejs foredrag under overskriften ” Det er ikke lige fedt hvad du spiser”. Et inspirerende foredrag ved Diætist Birte Grønfeldt. Omkring 50 var mødt op lørdag formiddag for at høre Birte Grønfeldt give et bud på, hvad kosten kan gøre for et vægt tab. Det blev bestem ikke kedeligt – Birte Grønfeldt startede foredraget med en sang ”Fru Hansen” – dit blodtryk er i fare Fru Hansen, fru Hansen du må ikke ditten og datten – Til slut dør Fru Hansen slet og ret af sult. Men det behøves ikke at være kedeligt at være på slankekur. Birte Grønfeldt gav et bud på 6 ting man kan have i tankerne for at opnå et vægt tab.
Seks små måltider.
Mange små måltider kan hjælpe til bedre mæthed og forbygge overspisning samt er desuden med til at få forbrændingen til at stige.
Spis en portion.
De fleste af os kan sagtens blive mæt på en portion mad til aften, men fordi mæthedsfornemmelsen først kommer efter ca. 10 – 20 min, får mange af os ofte spist mere end en portion og dermed indtaget flere kalorie end vi behøver. For at undgå dette kan man evt. forsøge med: Lave portionsanretninger Spis langsomt, læg kniv og gaffel ind imellem mundfuldene Spis en portion grøntsag suppe eller grøntsager som forret/fyldstof Drikke 1-3 store glas vand for måltidet som fyldstof
Brug tallerkenmodellen.
Øs op på tallerknen således at grøntsagerne fylder halvdelen af tallerknen, Kød og pasta/kartofler/ris hver især fylder en fjerdedel af tallerknen. Spar på fedtstofferne. Forsøg altid at handle ind efter “nøglehuls mærket” eller “fuldkorns mærket”
Snyd mavens sultsignaler.
Maven kan signalere sult selv om kroppen har kalorier nok. Så forsøg somme tider at overhøre sultfornemmelsen, specielt hvis man ved, at man har fået noget at spise inden for de seneste 2-3 timer. Forsøg at drikke nogle glas vand eller spis nogle grøntsager som fylde i stedet
Drik masser af vand.
Det fylder i mavesækken, og kan fremskynde mæthedsfølelsen Vand bruges i energiomsætningen, så derfor er det også vigtig at få nok
Kun kager/slik/snacks en gang om ugen.
Kager/slik/snacks indeholder meget sukker og fedtstoffer og har et stor kalorieindhold, og kan ofte giver trang til mere, så undgå det til daglig
Husk nok søvn.
For lidt søvn kan “stresse” kroppen, og øget appetitten specielt efter “søde sager”, så derfor er det vigtig at forsøge at få nok søvn, gerne 7-8 timer.
Og husk endelig daglig motion – det kan være en tur i Fitness Centret, gå en rask tur, løb en tur, cykel til og fra arbejdet. Ja – der er masser af gode råd men det vigtigste er din egen motivation.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tid til status på Skagen På Vægten' til en bekendt