Karen Blixen-aften på Klitgården

17. juli 2013 - kl. 10:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

”Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong” er indledningsordene til Karen Blixens berømte erindringsbog, som hun udgav i 1937. Den regnes for hendes hovedværk og blev i øvrigt skrevet under et langt ophold i Skagen, hvor hun fandt noget af det samme lys, som hun kendte fra sin tid i Afrika.

Den afrikanske Farm er en kunstnerisk fremstilling og fortolkning af det virkelige liv, og det er nu lagt frem i et stort nyt og flot brevværk i fire bind, der har titlen Karen Blixen i Afrika. Kulturjournalisten og Blixen-forskeren Marianne Juhl har været med til at udgive det mere end 2.000 sider lange værk, og hun kommer til Klitgården i Skagen søndag den 21. juli for at fortælle om udgivelsen i en samtale med forlagsredaktør Birthe Melgård.

De vil især fortælle om det nye billede, der tegnes af Blixens hverdagsliv på farmen, for det var langt mindre mondænt og meget mere plaget af bekymringer og hårdt slid, end man hidtil har troet, men de kan i samtalens løb ikke undgå at komme ind på forfatterskabet, der formes og grundlægges i Afrika. Karen Blixen debuterede nemlig først for alvor som forfatter, da hun var 49 år gammel – tilløbet var langt og svært. Hun havde udgivet nogle ubetydelige småting, inden hun forlod Danmark i efteråret 1913, men det var først efter hjemkomsten i 1931, at forfatterskabet fik den form, vi kender. Som Marianne Juhl siger: ”Før afrejsen kunne hun skrive, men det var først efter hjemkomsten, at hun havde noget at skrive om!”

Karen Blixen blev født på Rungstedlund i 1885, hvor hun voksede op i en velhavende, borgerlig familie. Hun fik som de fleste kvinder dengang ingen formel uddannelse, og da hun var 28 år og tæt på at være desperat over sin mere eller mindre indholdsløse tilværelse i Danmark, tog hun til Afrika for sammen med sin tilkommende mand, baron Bror von Blixen-Finecke, at skabe et liv som kaffefarmer i Kenya.

Hun fik lov at være der i sytten år. Meget mod sin vilje måtte hun rejse hjem, fordi farmen var urentabel og ikke kunne reddes. I løbet af de sytten år var hun blevet skilt, hun havde selv overtaget ledelsen af farmen, hun havde mødt sit livs elskede, den engelske adelsmand og storvildtsjæger Denys Finch Hatton, og hun havde mistet ham igen. Han døde i et flystyrt, netop som farmen var erklæret konkurs, så det var en dybt fortvivlet og deprimeret Karen Blixen, der i 1931 vendte tilbage til Danmark for at flytte ind hos sin mor i barndomshjemmet.

I de hundredvis af breve, som Karen Blixen i årenes løb sendte hjem til familien, beretter hun om stort set det hele. Hun fortæller om livet med de indfødte og med den blandede skare af hvide bosættere. Hun skriver om sine skuffede forhåbninger, om lange arbejdsdage, safariture med vennerne, økonomiske bekymringer, sin store, næsten ekstatiske glæde ved landet, om tilbagevendende sygdom, sin både lykkelige og problematiske forelskelse, men først og fremmest skriver hun om det, hun sætter højest af alt: sin frihed.

Samtalen mellem Marianne Juhl og Birthe Melgård finder sted på Klitgården søndag den 21. juli kl. 20.00. Alle er velkomne, entré for medlemmer af foreningen Refugiet Klitgårdens Venner er kr. 100,-, for ikke-medlemmer kr. 150,-. Det anbefales, at man bestiller billet i god tid, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding på tlf. 96 79 19 99 eller info@klitgaarden.dk.