home: Tillykke til Ingrid!

home: Tillykke til Ingrid!

8. august 2013 - kl. 8:58 - af

Det blev Ingrid Olesen, der løb med rejsegavekortet på 10.000 kroner i homes konkurrence.

Torsdag den 1. august fik Ingrid Olesen, Skagen, en glædelig nyhed:

Besked fra home Skagen om, at hun var udtrukket som den heldige vinder at et rejsegavekort til Spies på 10.000 kroner.

”Vi ønsker Ingrid stort tillykke og håber, hun får en rigtig god tur. Samtidig vil vi også gerne sige mange tak til alle de kunder, som har fået en gratis salgsvurdering og derved deltaget i konkurrencen,” siger indehaver Nicklas Lind Pedersen, home Skagen.

Ingrid Olesen har endnu ikke besluttet sig for, hvor turen skal gå hen, og med det gode danske sommervejr in mente kan det være, at rejsen først skal nydes, når kulden bider.

Også over Skagens boligmarked er der igen lunere luftstrømme, fortæller Nicklas Lind Pedersen:

”Vi har indtil nu haft en ganske fornuftig sommer, hvor vi oplever, at mange har fået gode ferieminder i og omkring Skagen og været forbi os i butikken og kigge på udvalget, fordi de har fået en drøm om at have deres eget fritidshus her,” fortæller home-mægleren.

Selv om konkurrencen er slut, mener han ikke, man skal holde sig tilbage, hvis man går med en drøm om at få solgt sin ejendom.

”Det kan sagtens lade sig gøre med en realistisk prissætning. Der er mere optimisme i markedet, og vi mangler stadig sommerhuse og huse til salg for at kunne matche efterspørgslen i alle prisniveauer – og det er jo selvfølgelig helt gratis og uforpligtende at prøve os af og høre, hvad ens ejendomme egentlig er værd for tiden,” siger Nicklas Lind Pedersen.

Også interessen for helårshuse er ifølge home Skagen stigende.

”Vi møder flere unge familier end vi har gjort længe, som har fået mod på at få foden under eget bord, og nu kigger på hus,” oplyser Nicklas Lind Pedersen.

Sideløbende med konkurrencen om rejsegavekortet har home Skagen også givet et gavekort på 300 kr. til Skagen Fiskerestaurant til alle kunder, der har sagt ja tak til et økonomitjek hos Danske Bank.

”Dem har vi til gengæld flere af, og man er velkommen til at kontakte os og booke et møde med en Danske Bank-rådgiver. Det er helt uforpligtende, og måske kan man spare nogle penge – eller som minimum få konstateret, at man allerede har den rigtige bank… og så få et tilskud til en god middag, siger home-mægleren med et smil.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'home: Tillykke til Ingrid!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger