Vinterjazz med Jesper Thilo Kvartet

Vinterjazz med Jesper Thilo Kvartet

26. januar 2014 - kl. 8:45 - af

Kulturhus Kappelborg indleder Vinterdage 2014 med en intens musikalsk aften, når et af Danmarks største jazznavne gennem tiden, – en kvartet med sin helt egen personlige stil, historie og store musikalske spændvidde -, Jesper Thilo Kvartet, besøger Kappelborg lørdag den 8. februar kl. 20.

Jesper Thilo er kendt i hele den danske jazzverden som eksponent for den bedste swing- og mainstream jazz. I over 40 år har han medvirket i utallige sammenhænge med sin tenorsax (klarinet og altsax) og spillet med Danmarks Radios Big Band i 23 år.

Siden 90’erne har Thilo primært dyrket sine egne små grupper; således også her, hvor velkendte Bo Stief, Frands Rifbjerg samt Olivier Antunes på tangenter danner suveræn rytmegruppe for den på én gang store, rummelige, fortællende og autoritative tone, der kendetegner Thilo. – Et alsidigt samarbejde som dækker hele Thilos store repertoire af jazzstandards, blues og be-bop.

Kvartetten lægger vægt på swingende fremadrettet jazz, som tilfredsstiller såvel et lyttende som et dansende publikum.

Kort sagt udadvendt underholdning med Thilo som midtpunkt og garanti for en god jazzaften. Husk danseskoene!

Koncerten er en del af Vinterdage 2014, og er arrangeret af Kulturhus Kappelborg.

Billetter kan købes på www.skagenbilletten.dk.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vinterjazz med Jesper Thilo Kvartet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger