Blokade opløst igen i dag

Blokade opløst igen i dag

19. juni 2014 - kl. 13:33 - af

Lastoptagere blokerede igen her til morgen for losningen af et skib,  og igen i dag mødte politiet op og opløste blokaden. Det forløb stille og roligt, og efter blokaden var blevet opløst, kunne skibets besætning, og medarbejdere fra FF gå i gang med at losse skibet. Losningen var knapt gået i gang, inden de 13! betjente igen forlod Skagen Havn.

I går blev lastoptagerne tilbudt et dialogmøde med FF´s ledelse, men Morten Frost, der er formand for Skagen Losseklub, sagde i dag om mødet: “Der var ikke meget dialog i det korte møde, og efter lidt meningsudvekslinger, kunne vi ikke engang blive enige om at vi er uenige ! ”

Direktør for FF Skagen, Johannes Palsson har denne kommentar til konflikten: “Vi har haft en aftale med Skagen Lossekompagni, som desværre er gået konkurs, og det er beklageligt at de ansatte har mistet deres arbejde. Vi har indenfor vores lokale aftale med medarbejderne hos FF, lavet en aftale om at det er vores egne folk der står for fremtidige losninger i samarbejde med skibene.”

Lastoptagerne mener at de, uanset hvem deres arbejdsgiver er,  har den overenskomstsikrede ret til at udføre losningsarbejdet.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blokade opløst igen i dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger