
Restaurant Holger relancerer med mere plads …
19. juni 2014 - kl. 13:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… og fokus på vinoplevelser.!
Nye lyse lokaler, Danmarks måske største walk-in vinskab, hyggepianist og nye kulinariske oplevelser – alt sammen er resultatet af 5 års vækst og succes for restauranten på Color Hotel Skagen. ! !
Når Restaurant Holger på Color Hotel Skagen genåbner den 20. juni, er det i helt nye og større lokaler. Mere lys, større kapacitet og direkte udgang til en ny overdækket gårdhave skal forkæle restaurantens nye og faste kunder. ! !
Administrerende direktør Rikke Gandrup fortæller om nyindretningen: “Tidligere var restauranten placeret inde midt i hotelbygningen. Nu er vi flyttet ud i lyset og har arbejdet med et naturligt og moderne udtryk, som er meget meget Skagen”. Med nyindretningen øges kapaciteten fra tidligere 45 gæster til nu at kunne rumme 67. Desuden er der blevet plads til et nyt loungeområde, hvor gæster kan hygge sig før eller efter maden.! !
Tilbagevendende gæster vil trods nye lokaler og generel nytænkning kunne genkende de gode kulinariske oplevelser på restauranten. Fokus er stadig på klassisk nordisk køkken med sæsonbestemte råvarer. De mange fans af Skagenrødspætten behøver heller ikke bekymre sig – den populære ret er stadig at finde på menukortet. ! !
Vækst i en krisetid!
Når Color Hotel Skagen udvider og relancerer restauranten, er det med en velfunderet formodning om, at gæsterne nok skal fylde lokalerne op. Til trods for generel krise i branchen har hotellet nemlig oplevet en stigning i antallet af gæster siden 2009. ! !
Rikke Gandrup forklarer stolt: “Siden 2009 har vi haft en vækst i gæstetal på 30 %. Det har bl.a. betydet, at vi sidste år lavede et resultat på 4. mio. kr. før skat – og det er nogen af de penge, vi nu investerer i en endnu bedre restaurant til både hotellets gæster og kunder udefra”.! !
Walk-in vinoplevelser!
Som en del af restaurantens nye koncept er et øget fokus på vinoplevelser. I centrum er et helt nyt og specialbygget walk-in vinskab, som troner midt i lokalet. Og selv om man kan gå ind i det store vinskab, så behøver man faktisk ikke. Alle restaurantens 1008 flasker vin er nemlig tydeligt synlige fra ydersiden af skabet. Derfor fungerer vinskabet som et stort vinkort, hvor kunderne kan vælge mellem vine til priser fra 255 kr. og helt op til 15.000 kr. pr. flaske. ! !
Åbningsevent med kåring af årets vin!
Den nye satsning på vinoplevelser kan allerede nydes i restauranten på årets allerførste åbningsdag. Når Restaurant Holger slår dørene op den 20. juni, er det nemlig med et særligt arrangement, hvor kunderne skal hjælpe med at kåre årets “Holger” vin. De udvalgte kandidater præsenteres af restaurantens vineksperter, og vinderen findes ved afsteming. Samtidig nyder kunderne en særlig menu sammensat af køkkenchefen. !
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Restaurant Holger relancerer med mere plads ...' til en bekendt