
Fra venstre er det Kenneth Madsen fra BeneFit i Sæby, Henriette Friis, Hanne Haugaard og Anders Nielsen fra BeneFit i Frederikshavn.
Farvel og goddag reception hos fysioterapeuten
30. juni 2014 - kl. 10:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag eftermiddag sagde fysioterapeut, Henriette Friis, farvel efter 34 år, ved en reception i klinikken på Sct. Laurentii Vej.
” Det har været 34 fantastiske år, hvor jeg har mødt en masse spændende og dejlige mennesker, og jeg er sikker på at jeg kommer til at savne alle sammen”, fortæller Henriette Friis.
Ved samme reception kunne BeneFiT sige goddag med deres klinik i Skagen.
“Vi glæder os til at starte op i Skagen, hvor vi vil videreføre klinikken i sammen ånd, og passe de mange gode kunder, som Henriette har haft. Som noget nyt kan vi tilbyde mere specialiserede ydelser indenfor fysioterapi, da vi kan trække på vores 15 kolleger her i kommunen, fortæller Hanne Haugaard, der bliver daglig leder af klinikken på Sct. Laurentii Vej 78C.
BeneFiT er et netværk af sundhedsvirksomheder, der tilbyder fysioterapi og andre sundhedsydelser. Her i kommunen er der også BeneFit klinikker i Frederikshavn og Sæby.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Farvel og goddag reception hos fysioterapeuten' til en bekendt