
Ekstra omvisninger på Skagens Museum
3. juli 2014 - kl. 11:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagens Museums store sommersatsning, udstillingen Tuxen – farver, friluft og fyrster er indtil videre blevet taget yderst positivt imod af både gæster og anmeldere.
For at imødekommende interessen og de mange gode spørgsmål, der er kommet fra besøgende på museet, tilbydes nu omvisninger i Tuxen på følgende fredage: Første gang fredag den 4. juli kl. 13.00 og herefter 11. juli, 25. juli, 1. august, 8. august, 22. august, 29. august og 5. september – alle dage kl. 13.00.
Derudover tilbyder Skagens Museum i forvejen almindelige offentlige omvisninger i samlingen mandage kl. 11. og onsdage kl. 18.00.
Alle arrangementerne er gratis for museets gæster.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ekstra omvisninger på Skagens Museum' til en bekendt