
SKAGEN Mægleren præsenterer Markvej 40
5. oktober 2014 - kl. 15:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagensvilla beliggende i midtbyen med skøn lukket have og flere dejlige terrasser.
Denne charmerende Skagensvilla er beliggende lige ved Skagen centrum – kun få minutters gang fra Anchers hus, Brøndums Hotel samt Skagen Museum – og tæt på byens hyggelige gågade. Alt i alt er der tale om en charmerende villa i gåafstand til mange af byens seværdigheder.
Skagensvillaen som er opført i 1944 er senest blevet moderniseret med træallu vinduer fra 2009 og tegltag fra 2008. Villaen er med plads til i alt 13 sovende gæster en perfekt udlejnings villa med en god lejeindtægt. Indvendig fremtræder villaen i lyse og venlige farver, og der er bl.a. originale afhøvlede trægulve – i boligens opholdsrum er der et fantastisk lysindfald fra nord og sydvendte dobbelte terrassedøre.
Villaen indeholder: Entre med klinkegulv – Badeværelse med bruser, vaskemaskine og bordarrangement med vask – Køkken – Stor vinkelstue med brændeovn og udgang til sydvendt terrasse og nordvest vendt terrasse/ gårdhave – Forgang med trappe til 1. sal –
1. sal indeholder: Repos med trappe til hems – Badeværelse med klinker og bruseniche – 2 værelser med 2 enkeltsenge – 2 soverværelser.
Hemsen indeholder: 3 sovepladser.
Skagensvillaen er udlejet via www.sommerhus-privat.dk
Kontantprisen er kr. 2.995.000,00.
Hør mere om denne charmerende Skagensvilla hos SKAGEN Mægleren på telefon 7010 4622.
Ønsker du at se mere om Markvej 40, så klik her: http://www.skagenmaegleren.dk/sagsnr/15610682
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SKAGEN Mægleren præsenterer Markvej 40' til en bekendt