
Johannes, Bjørg og Mark.
3 gange Jubilæum hos Slagter Munch
23. maj 2015 - kl. 8:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Inden for ganske kort tid er der meget, der skal fejres hos Slagter Munch. Mark har 10 års jubilæum og både Bjørg og Johannes har hele 25 års jubilæum.
“Det er så stort og vi er meget glade for og stolte over, at disse tre har været her i så lang tid og nu skal fejres, fortæller Marie Munch.
Mark kommer oprindeligt fra Irland, men er nu så glad for Danmark, at han kalder Danmark for sit hjem. Mark er en grundig og meget hjælpsom mand, der især står for at skære alt kød til produktion, og han kan fejre jubilæum den 1. juli.
Da Bjørg startede som 27-årig, troede hun ikke, at hun ville blive her en uge! Men nu – 25 år senere – er hun her stadig. Og heldigvis! Bjørg ved stort set alt, hvad der skal vides og kunderne er glade for hende. Bjørg har jubilæum den 6. juni
28.maj 1990 var en stor dag. Denne dag fik Jens Munch en uvurderlig god hjælp og højre hånd i Johannes. Johannes er en arbejdshest. Der findes få som ham! Johannes ved alt. Johannes og Jens kan skændes så det brager, men undvære hinanden kan de alligevel ikke!
“Stort tillykke til alle tre med deres flotte jubilæer! Vi sætter stor pris på, at have haft, fornøjelsen af jeres arbejdskraft igennem de mange år, fortæller Marie Munch, og hun fortsætter:
“Torsdag den 18. juni skal alle ud at spise sammen for at fejre Bjørg, Johannes og Mark. Og der er mere endnu… Vi skal også fejre, at Nicolai Gaihede den 3. juni bliver udlært som butiksslagter, og at selve butikken i år har 110 års fødselsdag”.
3 kommentarer til “3 gange Jubilæum hos Slagter Munch” under annoncerne.
Stort til lykke til alle 3 jubilarer
Meine Frau und ich waren auf DK-Rundreise und extra nach Skagen gekommen, weil sich die Qualität von Slagter Munch bereits bis Hamburg herumgesprochen hat. So konnten wir beim “Fotoshooting” live dabei sein.
Liebe Grüße aus Hamburg / D
godt gået til jer alle tre og stort tillykke. Altid en fornøjelse at komme i forretningen også når der er masser af kunder og vi står i kø (for så at opdage at man har vendt sit nummer på hovedet og ikke havde nr 90 men nummer 06…)
Stort til lykke til alle 3 jubilarer
Vi har i mange år nydt godt af den flotte service vi altid får af jer.