Roman med rod i bl.a. Skagen

Roman med rod i bl.a. Skagen

14. august 2015 - kl. 7:22 - af

“Og mens englene grĂŠder” er skrevet af JĂžrgen W. FrĂžhlich og udkommer den 17. august.

Og mens englene grÊder handler om Jacob, en midaldrende mand, som har haft sine op- og nedture i livet, men en dag bliver velsignet med et kÊrlighedsforhold til den yngre kollega Therese. De to bliver kÊrester og fÄr et barn, og tilsyneladende er Jacobs lykke stor, men parforholdet udvikler sig efterhÄnden i en negativ retning. Da de to begynder at se en parterapeut, Gurli, hopper kÊden af for Jacob. En roman om tro, had og kÊrlighed og om hvorvidt drab kan tilgives, og hvis ja, hvad sÄ med den dÄrlige samvittighed, som fÞlgesvend. Er den der har svÊrest ved at tilgive ikke Gud, ikke offeret, men virkelighed én selv. Et eksistentialistisk dilemma af bibelske dimensioner.

Uddrag fra “Og mens englene grĂŠder”:

– Hvorfor tager vi sĂ„ ikke til Skagen her i det tidlige efterĂ„r, foreslog Jacob en morgen hen over kaffekoppen. TilfĂŠldigt var han faldet over nogle gamle billeder af solnedgangen ved kiosken ud for hans barndomshotel. Den sĂŠrlige stemning, dette billede reprĂŠsenterede, kunne han mĂ„ske putte sig selv og Therese ind i. Genopleve de lykkelige dage, da han var der med sin familie og nogle gange fik lov at tage en ven med.

Jacobs elskede Skagen, hvor han helst kom, nÄr pulsen slog lidt langsommere end i uge 29, hvor de unge og smarte fra netop 2900 drak hjernen ud.

– Det vil jeg gerne, men jeg har altsĂ„ aftalt at vĂŠre et par dage sammen med lille Bo, du ved.

Det havde hun lovet lang tid forinden, og det var den af papbÞrnene, hun havde taget til sit hjerte midt i rodet. SÞd knÊgt, men som omgÄende gav Jacob dÄrlig samvittighed.

– Hvad med dine egne tre, rumlede det med hos ham.

– Vi ta’r ham da bare med, sagde han alligevel.

Nogle dage efter vendte Therese tilbage til emnet.

– Det passer helt fint med Skagen i nĂŠste uge, sagde hun. Min eks er netop i Frederikshavn pĂ„ vej hjem fra Sverige, og han tilbyder at smutte ungen til Skagen, sĂ„ det er en aftale, hvis du stadig er lun pĂ„ tanken.

Fem timer i bil med landskabstoner i grÄt, gult og violet. TrÊtte, smÄ kalkede huse og Puch-knallerter med Arla-kasser i elastikforbinding. PÄ Skagen fik de sÄ overleveret den lille dreng pÄ tre Är, som straks faldt Therese om halsen.

——–

Stemningen var kold mellem Therese og eksen. Jacob hilste blot afmÄlt, og det samme gjorde han. Efter en enkelt fadÞl ved havnen kÞrte han uden at sige farvel til andre end Bo, som allerede var optÊndt af at samle dÞde krabber op.

De gik ture langs vandkanten. Jacob sparkede til sten og luftede sig. Therese virkede tilfreds.

Den hĂžje himmel og det utĂŠmmelige hav. Det mindede ham altid om barndommen, hvor bedstefar Heinrich Ă„r efter Ă„r finansierede overnatningerne pĂ„ Jeckel Hotel. I starten var det med Ålborg– fĂŠrgen, Jens Bang – opkaldt efter ”Jens Stens Banghus”, grinede moderen. Sejlturen fra KvĂŠsthusbroen i KĂžbenhavn tog rigtig mange timer, som han tilbragte i skibets skrog, hvor der var filmforevisning.

”Han vil hellere, han vil hellere, han vil meget hellere ha’ en Star”. De smĂ„ tegnede reklamefilm fra Bryggeriet Stjernen var faktisk noget af de sjoveste i en lang rĂŠkke af kedelige voksenfilm, syntes Jacob.

Ofte fik han lov til at fÄ barndomsvennen Jim med derop. De legede med drager og smÄ plastikhelikoptere, som fór til vejrs, nÄr man hev hÄrdt i en nylonsnor, huskede han. I ny og nÊ fik de selskab af en trind, skaldet mand, der morede sig som et lille barn, mens han kÊmpede for at fÄ den ene mere lÞjerlig drage end den anden op i luften. Tit drillede de og ramte nÊsegrus ned i klitterne og smadredes.

Da Jacob pÄ en af feriens sidste dage ville give sin ellers lidt uinteresserede mor noget drageopvisning og var pÄ vej ud fra Jeckels have, skrÄnede manden med de sÊre drager tilsyneladende tilfÊldigt over vejen fra det, der senere blev til Hyttefadet.

– God, dag, god dag, hilste Jacobs mor begejstret, som til en gammel kér ven.

Manden hilste noget afmÄlt tilbage og havde nok heller ikke hÊftet sig ved Jacob pÄ stranden.

– Hvor kender du ham fra, ville Jacob vide.

– Ved du hvad, sheik. Jeg kan heller ikke lige huske det. Men jeg syntes ansigtet virkede sĂ„ bekendt.

Jacob undrede sig.

Dagen efter begyndte de at pakke.

– Stik lige ned i receptionen efter et par aviser, som vi kan pakke mine sten med huller ind i, bad moderen.

Jacob kom op med et par gamle numre af Skagens Avis. PĂ„ en af forsiderne var et kĂŠmpefoto af dragemanden med teksten:

”Den berĂžmte lampekunstner vil bygge mĂžnstersommerhus pĂ„ Skagen”.

– Guuud, hvor flovt. Det er jo ham, der var pĂ„ vej over til Skagen Klit i gĂ„r. Jeg kender ham jo sĂ„ kun fra aviserne. Jeg store idiot. Hvor pinligt, himlede hun. Hvad mon han ikke tĂŠnkte.

– At du er en snob, der ville trĂŠnge sig pĂ„, mor.

– Åh, nej, du gode heaven, udbrþd hun héndervridende, men begyndte i néste nu at lede efter sit net.

– Har du taget mit grþnne net. Hvor hele hule, blankpolerede helvede er mit grþnne net blevet af.

Jacob gad ikke hÞre pÄ hende og gik ud i klitterne. Det med, at det grÞnne net forsvandt, var sikkert som amen i kirken.

Den sidste aften pĂ„ Skagen foregik traditionelt ved Solnedgangskiosken ud for Skagen Klit. Familien Engell og Jim var pĂ„ vej over for at se havet sluge den lysende skive, da lysmageren kom gĂ„ende med en hĂžj, lidt ranglet fyr. De havde begge blĂžde kasketter pĂ„ hovedet og passede lige forbi pĂ„ den sandede vej. Fra lampemandens side med en bemĂŠrkning om, at ”nu klapper de sgu lortet ned igen”.

Da han fik Þje pÄ Jacobs mor i de sidste rÞde strÄler, bÞd han hende en Kings, som hun tog imod, selvom hun ikke rÞg.

– De mĂ„ undskylde, jeg vidste ikke, at det var Dem, sagde hun efter at have fĂ„et ild i smĂžgen.

– NĂ„h, hvem troede De da, det var?

Og sÄ gik han sammen med den hÞje mand.

Jacobs mor var benovet. Det var jo ham den unge fra Hjorts Hotel, sagde hun. Manden var Danmarks senere sÄ store forfatter, som et par Är forinden var blevet VerdensberÞmt i Danmark med sin gymnasieroman fra det pÊnere borgerskab.

PÄ en mÄde var barndommen tryggere, selvom Jacob ogsÄ dengang mÄtte savne.

– Det lyder, som om du havde det rigtig godt dengang. Godt, din morfar havde penge, sagde hun.

Therese morede sig, da han fortalte sin lille anekdote om de to berĂžmte danskere.

 

 

 

En kommentar til “Roman med rod i bl.a. Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Roman med rod i bl.a. Skagen”

  • Det lyder godt. Mon ikke han boede pĂ„ Jeckels med familien i mange Ă„r indtil han pĂ„ det sensste lejer sig ind i Rosenhuset ved vippefyret.
    GlÊder mig til at lÊse bogen, som man ikke har hÞrt om pÄ biblioteket??

    hÄber pÄ god sommer nu
    Jan

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Roman med rod i bl.a. Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger