
Nye caféer med strikkepind og hæklenål
2. januar 2016 - kl. 6:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bibliotekerne i Skagen og Frederikshavn er klar til at tage fat på nye hyggelige og inspirerende træf, hvor strikke- og hækletøj er i centrum. Tilbuddet er til både begyndere og øvede med hang til kreative udfoldelser i garn.
Vil du lære at strikke eller hækle? Vil du gerne blive bedre, eller har du brug for inspiration, så find hækle- og strikketøjet frem og kom til Strikkecafé på biblioteket i Skagen den 12. januar, kl. 19-21 og i Frederikshavn, den 7. januar, kl. 19-21.
Strikkecaféen er for alle, der har lyst til at slå et par masker op i selskab med andre og som elsker at strikke og hækle.
På Frederikshavn Bibliotek er der yderligere inspiration at hente, når Susanne Jensen fra butikken Strikkeféen kommer og præsenterer nyheder inden for såvel opskrifter som garner.
Der er yderligere planlagt strikkecaféer i Skagen, den 9. februar, 8. marts og 12. april.
På Frederikshavn Bibliotek er det, den 4. februar, 3. marts og 7. april.
– Mød op med hæklenålen eller strikkepinden og et par nøgler garn, lyder opfordringen fra bibliotekerne, det er helt gratis at være med!

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye caféer med strikkepind og hæklenål' til en bekendt