De Frivillige Hænder fortsætter
15. januar 2016 - kl. 7:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Socialudvalget har på udvalgets seneste møde besluttet, at ”De Frivillige Hænder – Fælles pejlemærker for pårørende- og frivilligsamarbejdet på plejecentrene” skal fortsætte.
Projektet blev i sin tid etableret af Socialudvalget i efteråret 2014, som et 1-årigt forsøgsprojekt, efter at bruger- og pårørenderådene blev nedlagt.
Socialudvalget ønsker ordningen evalueret igen om et år. Evalueringen foregår lokalt på de enkelte plejecentre med deltagelse af pårørende og Ældrerådets kontaktperson. Der laves efterfølgende et opfølgningsmøde med 1-2 repræsentanter fra hvert plejecenter, hvor erfaringer deles, og på det grundlag laves en orientering til Socialudvalget.
Tekst af Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De Frivillige Hænder fortsætter' til en bekendt