Film fra dengang vi boede sammen

Hele kollektivet forsamlet foran ”den store kasse af en villa” der er deres fælles hjem. Foto: Henrik Petit.

Film fra dengang vi boede sammen

19. januar 2016 - kl. 7:36 - af

Der var en gang for, efterhånden, mange år siden, hvor mange af de unge i den vestlige verden boede sammen i kollektiver.

Det var noget som blev født med ungdomsoprøret, og for hovedparten var det en fantastisk måde at bo på og at dele alting på.

Det er en film om dengang, Thomas Vinterberg har lavet med Kollektivet, som torsdag i næste uge, 28. januar, har premiere i Skagen Bio.

Filmen er et humoristisk, men også smertefuldt og rørende portræt af en hel generation. Filmen er en både nænsom og konfronterende kærlighedserklæring til en generation af idealister og drømmere, der for længst er vågnet op til virkeligheden.

For ægteparret Erik og Anna begynder det hele som en drøm. Sammen med datteren Freja etablerer de et kollektiv i Eriks store kasse af en villa.

Med familien som fortællingens midtpunkt, inviteres vi ind i drømmen om et ægte kollektiv.

Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Det er venskab, kærlighed, familie og fællesskab under samme tag, indtil en jordrystende forelskelse sætter fællesskabet og kollektivet på den ultimative prøve.

På rollelisten er blandt andre Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Fares Fares, Magnus Millang, Julie Agnete Vang Christensen og Martha Sofie Wallstrøm Hansen.

Kollektivet er en af filmene i Biografklub Danmark.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Film fra dengang vi boede sammen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger