Understøttende undervisning i 7L, med Poul

24. januar 2016 - kl. 8:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter med direkte sammenhæng til undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner eller aktiviteter, som styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning kan bruges til at arbejde med det sociale i klassen for at styrke elevernes trivsel, sociale kompetencer, relationer og motivation. Den kan også bruges til at understøtte den faglige undervisning, ved f.eks. at inddrage bevægelse og arbejde bredt med elevernes evner og interesser. På den vis kobles teori til praksis, som bl.a. også gøres ved at tage emner op der interesserer eleverne og på den vis give dem mulighed for faglig fordybelse, medbestemmelse og indflydelse. Endvidere kan den understøttende undervisning bruges til at inddrage personer fra lokalsamfundet, med en særlig viden om emner, som vi arbejder med.

Eleverne fra 7L, på Ålbæk skoleafdeling, kender efterhånden Pawel Roman Kolodziej på 94 år rigtig godt. De kalder ham Poul og de hilser ofte på ham. Hej Poul, hej Poul, lyder det ofte fra eleverne, når han to gange dagligt, cykler eller går igennem skolegården, for at komme hen på sportspladsen, for at tage hans daglige løbeture. De kender ham så godt fordi, han flere gange har været oppe på skolen og fortælle dem om forskellige ting bl.a. om hans første skoledag og om hvad det betyder at have gode kammerater. Han har fortalt om gode bøger og om hvor meget fantastisk, man kan blive klog på og få viden om, når man kan læse. Endvidere har han også, sammen med andre ældre fra nærmiljøet, været oppe på skolen og fortalt om 2. verdenskrig.

Poul er inviteret, igen, i understøttende undervisning i 7L, fordi eleverne går til konfirmationsforberedelse og snart skal konfirmeres. Han skal fortælle om hans konfirmation og hvordan det foregik dengang i 1936.

Inden Poul kunne komme til undervisning i bl.a. Kristendom skulle han malke 6 køer og derefter cykle 13 kilometer til skole. I klassen var der meget rent og alle elever havde hjemmesko på, så de ikke svinede til. De startede hver time med fadervor og sluttede også timen med fadervor. Den sidste bøn, sagde de noget hurtigere, fordi de gerne ville have fri og ud og lege, derfor sagde lærerinden ”ikke jappe”, ”ikke jappe”, det sagde hun hver eneste dag og lige meget hjalp det.

Konfirmationen er et fælles kristent ritual, men mens den i folkekirken mest handler om at få bekræftet sin tro, handler det i den Katolske Kirke om at modtage helligåndens kraft. Pouls forældre var katolikker, derfor kunne han fortælle om, hvordan det var at blive konfirmeret som katolik.

Han fortalte: Hvor protestanterne har konfirmationen, har katolikkerne to overgangsritualer. Den første hellige kommunion i 8-10 års alderen og firmelsen i 14-15 års alderen.

Firmelsen af den 14-årige er et sakramente, hvilket vil sige, at gennemførelsen af det er et skridt på vejen mod Gud. Den første hellige kommunion (af den 8-årige) er ikke i sig selv et sakramente, men det er kommunionen (nadveren) til gengæld.

Inden Poul, i 1939, kunne blive konfirmeret, var det vigtigt, at han blev renset. Derfor skulle han, samme morgen inden konfirmationen, gå til skrifte og bekende hans synder. Det foregik på den måde, at han skulle sidde i en skriftestol med et gitter imellem ham og præsten. Poul havde ikke det store at bekende, han var jo kun en dreng på 14 år, næsten 15 år. Men præsten spurgte ham ud, om han havde været en god dreng og til sidst sagde præsten ”dine synder er forladte” og derefter sagde han et beløb, som Poul skulle betale til kirkebøssen, som stod lige ved siden af alterstolen. Poul kom pengene i bøssen og præsten holdt øje med, at det gik rigtigt til. Så nu havde Poul betalt sig ud af hans små synder.

Børnene i skolegården lavede ofte grin med det, og de sang en sang der lød ”Når skillingen i kassen klinger, sjælen ud af skærsilden springer”.

Efter skrifte kom nonnerne og hentede ham og de andre børn, og de hjalp dem med at komme i statstøjet. Poul fik en ny hvid skjorte på, som havde en lang hvid sløjfe med lange bånd i den ene lomme. Den stod godt til hans mørke fine jakkesæt og hatten dertil. I den anden lomme havde han et hvidt lommetørklæde, samt en pibe og noget tobak, nu var han jo snart voksen og måtte ryge.

De rige børn fik også et lommeur, i lommen, men det fik Poul ikke, for det havde hans forældre ikke råd til. Poul fik nogle år senere et lommeur, men det gik i stykker da han blev sparket af en hest, men det er en helt anden historie.

Efter omklædningen blev alle børnene bedt om at gå i række. Præsten gik forrest, med et stort flag, derefter kom børnene og til sidst kom nonnerne. Alle gik de 100 meter, hen til kirken, hvorefter præsten vendte sig om og jagede, men en arms bevægelse, de 8 nonner væk. De bøjede hovederne, og forsvandt lydløst, de måtte ikke komme ind og overvære børnene blive konfirmeret.

I kirken til selve akten var hans far og manden som stod fadder. Pouls søskende og hans mor var ikke med i kirke, de var der hjemme. Hans mor skulle lave mad. Konfirmationsmiddagen bestod af hønsekødssuppe, og flæskesteg. Der var fordele ved, at hans far var fodermester på en stor gård – de havde altid kød nok.

I konfirmationsgave fik Poul 10 kr. og han var lykkelig og stolt. Til festen var manden der stod fadder og hans kone, Pouls to små søskende og hans mor og far. Blå mandag var der ikke noget der hed, det var ikke opfundet dengang, fortæller Poul og griner.

Efter konfirmationen bestemte Poul sig for, at han aldrig ville sætte hans ben der, i den katolske kirke, mere. Han synes det var noget mærkeligt noget, at man kunne betale sig ud at sine synder.

En dejlig understøttende undervisning, hvor eleverne opførte sig eksemplarisk, med respekt overfor Poul. De lyttede opmærksomt og stillede spørgsmål.

Elevernes udsagn og refleksioner var bagefter bl.a.

Der er virkelig forskel på hans konfirmation og vores, måske er vores konfirmation også skruet for højt op?
Underligt at Pouls mor ikke var med i kirken?
Tænk kun at få 10 kroner i konfirmationsgave, hvor meget penge ville det svarer til i dag?
Interessant at høre om, og specielt spændende fordi han fortæller det personligt og det ikke var fra en dokumentar film
Smart at gå til skrifte, så ens dårlige samvittighed bliver ren og så har man det nok også godt bagefter.

Poul bidrog, i understøttende undervisning, med andre relevante kompetencer, hvilket gjorde, at eleverne fik en varieret skoledag, om viden om et virkelighedsnært emne, der var relevant for dem.

Tak til Poul fra 7L Ålbæk skoleafdeling.

Denne artikel er skrevet af Laila Mose.