Læserbrev: Et næsten enigt Børne- og Ungdomsudvalg …

Læserbrev: Et næsten enigt Børne- og Ungdomsudvalg …

27. januar 2016 - kl. 8:51 - af

 
……  blev i sidste uge endelig enige om rammerne for udmøntningen af den besparelse på ca. 4 mio. kroner på børneområdet, som blev besluttet i forbindelse med budget 2015. Kun EL valgte at stå udenfor.
 
Mere opsigtsvækkende er det måske at Venstre denne gang valgte at stemme for, til trods for at de som det eneste parti ikke kunne tilslutte sig det oprindelige formandsforslag der var sendt i høring.
 
Det er dog tydeligt når man læser forliget igennem, at er der er tale om markante forbedringer i forhold til formandsforslaget, og heldigvis lader det til at alle i forligskredsen har lyttet til de mange bekymrede høringssvar fra forældrebestyrelser og MED-udvalg.
 
Det glæder mig desuden at se så tydelige Venstre aftryk i forliget – bl.a.:
 
– Valgfrihed mellem SFO I og Fritidscentre for 3. klasserne i byerne
– Indførsel af søskenderabat for 3. klasserne i Fritidscentrene
– Harmonisering af taksterne mellem SFO II og Fritidscentrene (Land og By)
– Forsøg med “Åben SFO
 
Der er også blødt op på de muligt konsekvenser for Ungdomsskolerne, ved at formuleringer såsom “kun skal ydelser” og “lovmæssige minimumskrav” nu heldigvis er fjernet. Man kan derfor håbe, der fortsat bliver ungdomsskole tilbud til alle børn og unge i kommunen – også de ca 600 elever, der ikke benytter den kommunale skole, men er tilknyttet Fri- og privatskolerne
 
En spændende nyskabelse er det også, at man vil forsøge at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse via det såkaldte EUD10 tilbud eller kombineret 10. klasse. EUD10 er en erhvervsrettet 10. klasses linie for unge der har under 02 i dansk og matematik efter 9. klasse. Hvis det lykkes hjælper vi en gruppe meget sårbare unge mennesker videre.
 
Det mest positive ved forliget er dog, at der rent faktisk er tale om et solidt stykke politisk håndværk, og at Venstre og Socialdemokraterne ser ud til at have fundet hinanden igen efter balladen ift. det oprindelige forslag. Det lover godt for fremtiden.
 
Til sidst kan jeg ikke undgå at bemærke, hvordan Socialdemokraterne på det seneste har haft travlt med at lægge afstand til den oprindelige titel “Attraktive dag- klub og fritidstilbud”, som nu tilsyneladende da også er gledet helt ud ud og erstattet af det noget mere passende “Omlægning af tilbud inden for børne- og ungeområdet.
 
Med venlig hilsen
Erik F. Andersen, Ålbæk
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Et næsten enigt Børne- og Ungdomsudvalg ...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger