
Stort Skolehøvdingeboldstævne i Ålbæk
31. januar 2016 - kl. 7:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ålbæk Idrætscenter dannede onsdag den 27. januar ramme om et stort skolehøvdingeboldstævne for 4. og 5. klasser. I alt deltog 264 elever i stævnet fordelt på 2 x 12 hold fra 4. og 5.klasse. Stævnet havde Ålbæk Skoleafdeling som arrangør i samarbejde med Dansk Skoleidræt.
Der deltog elever fra henholdsvis Vendsyssel Friskole i Mosbjerg, Skagen Skoleafdeling, Strandby Skoleafdeling og Ålbæk Skoleafdeling.
Der blev afviklet ikke færre end 62 kampe på 4 baner. Stævnets helt store triumfator blev Strandby Skoleafdeling, der satte sig på de 4 øverste placeringer i 5.klassernes turnering. Vinderholdet blev det dygtige hold fra 5.C 1, som nu skal videre til regionsmesterskaberne. Også hos 4. klasserne kom Strandby i finalen. Det var holdet fra 4.A 1, der skulle møde Skagen Skoleafdelings 4.X 1. Desværre kunne man ikke nå at afvikle selve finalen, før toget gik hjemad. Der er i stedet blevet aftalt en dag, hvor de 2 hold skal afgøre mesterskabet mellem sig. Hos 4.klasserne lykkedes det hjemmeholdet fra Ålbæk 4.L 2 og Strandbys 4.B 2 at sikre sig en delt 3.plads.
Dagen igennem blev der kæmpet, hujet og heppet til den store guldmedalje. Der er vist ingen tvivl om, at de deltagende lærere efterfølgende har haft rigtig godt af at hvile ørerne.








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stort Skolehøvdingeboldstævne i Ålbæk' til en bekendt