Blues i biografen

Janis Joplin portrætteres i dokumentarfilmen Janis: Little Girl Blue, som vises i Skagen Bio på fredag.

Blues i biografen

26. september 2016 - kl. 6:49 - af

Den musikalske side af Blå September i Skagen er, naturligvis, blues, og Skagen Bio byder på fredag aften på en film om en stor bluessangerinde, nemlig Janis Joplin.

Det er med dokumentarfilmen Janis: Little Girl Blue.

Siden hun døde af en overdosis heroin i 1970 – 27 år gammel – har Janis Joplin været et ikon, hvis sange til stadighed spilles i radioen.

Historien om hendes liv er ikke tidligere for alvor omsat i film, men det råder den Oscar-nominerede instruktør Amy Berg nu bod på med en personlig, bevægende og meget tilbundsgående dokumentar, der ved hjælp af fantastiske arkivoptagelser, interviews og gamle breve (som Cat Power læser op) kaster nyt lys over et unikt sangtalent, hvis higen efter kærlighed og anerkendelse endte med at koste hende livet.

Undervejs giver hun naturligvis også nogle af de bedste sange fra karrieren, inklusive Piece of My Heart, Cry Baby og Me and Bobby McGee.

Som ved tidligere dokumentarfilm om musik og musikere byder biografen også på fredag biografgængerne på en forfriskning inden filmen vises.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blues i biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger