Ulla Astman og Grundvand !

Ulla Astman og Grundvand !

11. oktober 2016 - kl. 6:48 - af

Tak for svar omkring problematikken med udvinding af råstoffer og indvinding af grundvand i samme område, som du var så venlig at videresende til den lokale Presse.

Frederikshavn Kommune blev spurgt (høringsberettiget) og vi svarede fyldestgørende og præcist, at vi ikke kunne anbefale, at disse to størrelser blev bragt i spil lige oven hinanden og vi for øvrigt var parate til at anvise alternativ pladser for udvinding af råstoffer.

Astman, du svarer ”Det kan også være både og”. Nej, der er vi lodret uenige. Alt udi Politik kan et kompromis til tider være en værdsat disciplin, men lige netop på miljøsiden gælder denne disciplin ikke. Det er ikke en løsning at anbefale halv råstofudvinding og halvt beskidt vand !

Intensiv landbrugsdrift med pesticider og slamudbringning, samt råstofudvinding nøjagtig oven på vores vandmagasiner er den værst tænkelige cocktail. Derfor siger Frederikshavn Kommune blankt nej til Råstofplanerne 2016 og hermed også til den eksisterende ansøgning da den i givet fald vil dække 10 år frem med ret til at udvinde 50.000 m3 sand om året fra Åsted området.

At det skulle bero på en misforståelse at Regionen/Amtet ikke ejer anparter i Tolne Skov APS er nok ikke den fulde sandhed. Frederikshavn Vandforsyning har så langt tilbage som i 1999 og senere betalt Tolne Skov APS ca. 7 mill for ikke at bruge pesticider oven på vores vandboringer I Tolne (Hjørring Kommune). Og den gang stod I som Anpartshavere. Om i har solgt Anparterne siden skal jeg ikke kunne afgøre. Ligeledes har Frederikshavn Vandforsyningen betalt Skov-og Naturstyrelsen 2,5 mill for ligeledes ikke at bruge pesticider ovenpå vore vandboringer. Disse kendsgerninger hindrer ikke henholdsvis Skov-og Naturstyrelsen og Tolne Skov APS på deres hjemmesider at fortælle om bæredygtig skovdrift og miljøbevidsthed ! Jeg havde gerne set at Regionen og Kommunen i fællighed kunne have råbt de centrale myndigheder op så der en gang kunne blive sat en stopper for denne gambling med vores grundvand.

Regionsrådet begår på jeres møde 25 OKT, hvis I giver tilladelse til Råstofudvinding lige nøjagtig oven i vore vandboringer, rendyrket vold på vores allesammens grundvand og miljø.

 

m.v.h.       Jens Hedegaard

medlem af Frederikshavn Byråd, Plan-og Miljøudvalg samt Frederikshavn Vandforsynings Bestyrelse.  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ulla Astman og Grundvand !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger