_1.jpg)
Privatfoto.
Læserbrev: “Raabjerggaard” Krøyersvej 10
19. oktober 2016 - kl. 7:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Raabergaard hører vi første gang omtalt I 1809, da toldbetjent Mads Raaberg bygger sin gård ” hvor huus ei før har staaet ”. Det senere avlsbrug Raabjerggaard, er stadig i slægtens eje.
Huse i Skagen beskriver Avlsbruget i Skagen og Højen.. Gårdene var primært anlagt langs de primære veje, Sct. Laurentii vej, Daphnes vej og Oddevej. Her lå de indtil enkelte flyttede ud- og der var mange. For blot at nævne nogle få har vi stadig: Thagaards Gaard, Brøndums Gaard, Saxilds Gaard, Holsts Gaard, Dagminde og Raabjerggaard.
Blandt de sidste avlsbrugere i Skagen, nævnes Mads Raabjerg Møller og vi er i 80´i forrige århundrede, hvis jorder ved Damstederne tidligere var blevet fredet. Gården, der er beliggende på Krøyers Vej, henligger i dag fuldstændig intakt, som et eksempel på et typisk gårdanlæg fra avlsbrugenes tid.
Raabjerggaard er således det sidste af de 20 avlsbrug der lå i Vesterby og burde i virkeligheden, det nære naboskab taget i betragtning, blive en del af Kystmuseet eller Skagen By- og Egnsmuseum.
Skal væsentlige bygninger i dette prægtige og velbevarede eksempel på et avlsbrug, nedrives og give plads til 5-7 nye boliger og friarealerne indrettes til parkering?
Der er den 16. september 2016 søgt om dispensation fra den bevarende lokalplan SKA. 242. B. Vesterby, om nedrivning af gårdens 2 nordlige bygningslænger.
Lokalplan SKA. 242. B. for Vesterby er i princippet ” en stærk ” lokalplan. Frederikshavn Kommune bør være restriktiv i administrationen af den bevarende lokalplan, så det bliver klart for alle, at der er en tryg ramme i de regler, vi har sat op til vores fælles bedste.
Raabjerggaard er i Skagen Kommune Atlas 2000 og Lokalplan SKA. 242. B. Vesterby, markeret med rød farve, høj bevaringsværdi 3-4, og det gælder det samlede anlæg, bygninger, beplantning og friarealer.
Realdania har i 2014 fået udarbejdet en analyse, der dokumenterer, at vores bygningsarv er penge værd.
Skagens historiske bygninger og kulturmiljøer er en ressource, derfor er det væsentligt, at de bevares og restaureres med respekt.
Af lokalplanen fremgår det i øvrigt: Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ændres uden Byrådets tilladelse. Til gengæld er det gennem restaurering og forbedringer, muligt for en bygning, at opnå en højere bevaringsværdi.
Det kan så betyde, at muligheden for støtte gennem Frederikshavn Kommune Bygningsforbedringsfond er tilstede.
”Bevar stoltheden over vores bygningsarv, lad os højne forståelsen og fornemmelsen for arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. ”
Dette sidste er et citat af kulturminister Bertel Haarder.
Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne.
Poul Nedergaard Jensen, arkitekt
17. oktober 2016
21 kommentarer til “Læserbrev: “Raabjerggaard” Krøyersvej 10” under annoncerne.
Loading ...
Korrektion:
Det var den 16. september 2016 at Frederikshavn kommune udsendte i naboorientering.
Der er modsætning mellem det Søren Raabjerg-Møller og Kassow i indlæggget fra den 24. oktober 2016 skriver samt hvad kommunen sender i naboorientering. Derfor må jeg gå ud fra, at det er Frederikshavn Kommunes materiale der er gældende og i dette ansøges om principel tilladelse til nedrivning af de to længer på Raaberggård, Krøyersvej 10.
Det er også med stor undren, at medejeren Søren Raabjerg-Møller ikke har været bekendt med det af kommunen udsendte naboorienteringsmateriale den 14. september 2016, da det altid kræver ejerens underskrift og samtykke før materialet udsendes.
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne vil naturligvis gerne mødes med Søren Raaberg-Møller og Kassow Arkitekter for en positiv dialog.
Raabjerggaard, Krøjersvej:
Jeg tror alle vil hilse en renovering ja selv en større renovering velkommen.
I disse moderne tider burde det da også være muligt at renovere/ombygge gården uden, at man behøver at ændre de bevarigsværdige facader mod øst og nord.
Disse facader og porten, der er et vartegn for indgangen til Vesterby.
Kan man da ikke bare rive det ned, som kommunen tilsyneladende har givet lov til?
I virkeligheden ikke, men man kunne, som man gjorde det med redningshuset i Højen genopbygge det sten for sten.
Letheden, den tidstypiske elegance, kan ikke genskabes ved at bygge nyt. Men bliver det ikke pænt, som da man ødelagde Skomagervej 5? Der i parentes er blevet et pænt hus, men langt fra har den oprindelige ynde, som ogsa gårdens længer besidder.
Så bygherre lad for himlens skyld facaderne og tagene stå, som de står idag, gerne nyt, men de samme dimensioner, den samme lethed og det samme udtryk, der giver alle, der kommer den vej ind i Vesterby en port til eventyret
Endnu en gang om Raaberggaard – måtte det blive den sidste!
Først i dag har jeg fået kendskab til det materiale, der er udsendt fra kommunen til naboorientering. Det er ganske misvisende, og jeg forstår nu bedre indvendingerne. Kommunen skriver.”Der er på ovennævnte ejendom, Krøyersvej 10, Skagen søgt om principiel tilladelse til nedrivning af ejendommens to nordlige bygningslænger. Derudover er der ansøgt om opførelse af 2 bygninger som opdeles i 5 boliger. Ejendommens boliger mod syd bibeholdes så det samlede boligantal på ejendommen bliver 7 stk.”
Det kan vist kun forstås som om der i stedet for den nedrevne skal opføres to huse. Det er på ingen måde tilfældet. Den nedrevne skal genopføres i samme udtryk, og den anden bygning opføres på en tom grund mod vest.
Da der nu er kommet omtale af sagen, og da gården er unik som sidste synlige gårdkompleks i Skagen, tillader jeg mig efter aftale med Mogens Kassow at gengive
hans ansøgning til kommunen: “Der ansøges hermed om forhåndsgodkendelse af fremsendt projekt til boligformål omfattende renovering og bevaring af det unikke gård- og bygningsanlæg på Krøyersvej 10, Skagen, bestående af stuehus (er renoveret), stald og lade samt opførelse af bygning på tom grund i sammenhæng med det øvrige anlæg.
Det er nødvendigt for at opnå en byggeteknisk kvalitet svarende til nutidige krav at nedrive stald for herefter at genopføre denne markante Skagensbygning efter opmålstegninger og fotos både hvad angår byggestil og materialer. Laden bevares og renoveres nænsomt.
Hvad angår laden (opført 1877) vil denne blive renoveret med indv. bærende stokværk med loft til kip. Udv. renoveres de lave ydermure. Ligeledes nyt tag med røde danske vingetegl i klassisk format. Bygningen bruges som fælles udhus for beboerne.
Stalden, som er af nyere dato, genopføres efter de nævnte opmålstegninger og indrettes med ny etageadskillelse som erstatning for det lavt placerede betonhvælv. Denne bygning vil dog få suppleret muligheden for lysindtag med nye vinduer og kviste i respekt for den oprindelige arkitektur. Her er materialet ligeledes vandskuret murværk med de oprindelige portplaceringer og det røde tegltag. Der indrettes tre boliger i stalden. Stuehuset er renoveret med 2 boliger og forbliver urørt.
På grunden vest for det bestående anlæg placeres i harmoni med dette en ny bygning som i arkitektur og materialer er identisk med staldbygningen. Bygningen indeholder to boliger.
Gårdspladsen og de øvrige udearialer behandles nænsomt således at det samlede visuelle indtryk af gården forbliver uændret. Der opføres ingen carporte og selvstændige udhuse.
Parkering placeres ved de enkelte boliger samt fælles parkering ved indkørsel mod nord.”
Jeg må tilstå, at jeg anser denne løsning for eneste mulighed for at redde det sidste gårdkompleks i Skagen, da jeg ikke har mulighed for at renovere de uproduktive bygninger. Til min glæde har jeg hørt, at flere lokale har henvendt sig som interesserede købere, så løsningen også kan medføre nyt liv til en efterhånden temmelig uddød bydel.
Mogens Kassow og jeg vil gerne indbyde bestyrelsen for Foreningen for bygnings- og landskabskultur til at komme på gården og ved selvsyn danne sig et indtryk.
Søren Raaberg-Møller
medejer
Ja, kommunen gør i hvert fald ikke noget. Det er helt fint, at man laver lokalplaner, men hvis disse lokalplaner alligevel tillader byggeri, som i den grad stikker af fra helhedsindtrykket og de gamle huse, vil de gamle bydele langsomt blive ødelagt. Jeg ønsker ikke at bo på et frilandsmuseum og har stor respekt for den totalrenovering, som er sket på det gamle hus på Krøyersvej 11. Det må da være muligt at lave tilbygninger, som falder ind i arkitekturen og ikke skyder op som en kolos og hvor buen er spændt til det yderste med altaner, kviste og vinduer hele vejen rundt. Jeg taler med mange besøgende og turister, og fælles er deres manglende forståelse for, hvad der tillades af moderne byggeri i de gamle områder. Men havudsigt tæller åbenbart mere end harmonisk byggeri. Mvh Henrik
Korrekt Henrik.
Derfor spurgte jeg hvad vil man med Skagen.
Hvad vil man med den bygningsarv som gør byen og området velbesøgt.
-så kan jeg supplere med, at der på Krøyersvej 11 er ansøgt om opførsel af et hus på 7,5 m. højde. Huset vil blive trukket længere ud mod Krøyersvej end den bygning, der nu er revet ned. Det planlagte byggeri vil i den grad skæmme området pga højde, arkitektur, kviste og altaner med udsyn over hele Vesterby. Det er muligt, at det lige præcis dimensionsmæssigt overholder lokalplanen, men det overholder efter min mening ikke lokalplanens hensigtsparagraf med hensyn til at nyt byggeri skal falde harmonisk ind i den gamle, lave bygningsmasse. Hvis Skagen ønsker at tiltrække besøgende og turister, er det nok ikke den rigtige vej at gå, specielt i betragtning af, at det jo er muligt at bygge nyt uden at ødelægge områdets helhedsudseende. Mvh henrik
Spændende projekt der kan gøre at bygningerne bliver holdt ved lige i stedet for at forfalde.
Og vær nu venlig at kalde gården det den hedder. Raaberggaard.
Med venlig Hilsen beboeren på Råbjerggård, altså den i Råbjerg 😉
Der er så alligevel tale om nedrivning, men måske handler det ikke, som vi har set før, om håbefulde investorer for hvem målet altid er opførelse af boliger med henblik på kortsigtet indtjening koste hvad det vil (endda fjernelse af kulturarv). Men boligsituationen i Skagen taget i betragtning er det vist ikke engang den bedste investering.
Lad mig forsigtigt påpege at der ER søgt om nedrivningstilladelse og jeg citerer Naboorienteringen af 16. September 2016 : “Der er på ovennænte ejendom, Krøyersvej 10, 9990 Skagen søgt om principiel tilladelse til nedrivning af ejendommens 2 nordlige bygningslænger. Derudover er der ansøgt om opførelse af 2 bygninger som opdeles i 5 boliger. Ejendommens boliger mod syd bibeholdes så det samlede boligantal på ejendommen bliver 7 stk. Lade mod øst bevares/renoveres og opdeles i depotrum.” Citat slut.
Supplerende kan det oplyses at der medfølger et projekt fra Kassowarkitekterne som er bilagt naboorienteringen.
Hensigten er vel tydelig … landbrugets historie i fortid og nutid har ingen fremtid.
Med venlig hilsen
Jakob Grabow
Den endelige sandhed omkring Raaberggaard.
Ingen bygning på gården er 200 år.
Laden langs Krøyersvej er fra 1875. Stuehuset fra 1882 og staldlængen langs Søren Skomagersvej er fra 1924.
Siden min søster og jeg overtog gården ved vores fars død i 1990, har vi været betænkt på, hvordan den kunne bevares.
Jeg har kontaktet såvel den tidligere som den nuværende leder af By- og Egnsmuseet, men de anså ikke opgaven for overkommelig.
Senere kontaktede jeg Christen Justesen, der udarbejdede et projekt med henblik på boliger. Vi løb ind i finanskrisen, og det gav intet resultat.
Så kom en gave til Skagen i skikkelse af Bo Geisler. Han fattede interesse og bad sin arkitekt Mogens Kassow udarbejde et projekt, der lige som det forrige bevarer det eksisterende udtryk.
Den 7.6.2016 skrev Mogens Kassow til Frh. Kommune:
“I henhold til tidligere aftale restau-reres laden (langs Krøyersvej, srm) mens staldbygningen (langs Søren Skomagersvej, srm) nedrives og genopføres i sin hoved-form, således at den visuelle opfattelse af gårdanlægget bevares uændret.
Det er nødvendigt at tilføre anlægget ny status, da det ellers fortsat vil henligge og forfalde som uproduktivt landbrug.”
Der er altså nok tale om nedrivning p.g.a. bygningens tilstand, men det er med hen-blik på genopførelse i samme udtryk.
I polemik er det rigtigst at anføre hele sætninger.
Søren Raaberg-Møller
medejer
I taler om noget. Men hvad er planen
Nu tror jeg nok lige vi skal slappe af.
Hvad med at undersøge sagen bedre Hr Poul Nedergaard jensen før du skriver som du gør
Du har før været “ude” før du burde være “inde” Brug din viden til at undersøge før du kaster. Spørg evt. arketikten der står bag ved forandring
til formanden for Lokalhistorisk Forening,
Kære Søren Raaberg-Møller.
Som nævnt i mit læserbrev stammer oplysningerne fra Huse i Skagen bd. 1 1981. Toldetjent Mads Raaberg i 1909 og sidste gang vi var i arkivet, d vi arbejdede med “registranten ” i 1981 står ejeren som Mads Raabjerg Møller, se siderne 139,140 og141.
Der er den 16.sept. 2016 søgt om disp. ” til nedrivning af ejendommens 2 nordlige bygningslænger ” hos Frederikshavn Kommune.
Med venlig hilsen
Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne
Poul Nedergaard Jensen, arkitekt
Søren Raaberg-Møller har ansøgt Frederikshavn kommune om principiel tilladelse til nedrivning af de to bygninger. Ansøgningen er i naboorientering i henhold til planloven § 20.
Så enten ved Søren Raaberg-Møller ikke hvad der er skrevet under på.
Rådgiveren ved for der beskrives nøjagtigt hvad der skal ske og hvilke bygninger der nedrives og dette er tydeligt angivet på kommunens udsendte materiale.
Jeg er enig med M. Pedersen.
Jeg tror bestemt heller ikke at Søren Raaberg-Møller kunne drømme om at rive sin fædrende gård ned, men derimod som han skriver forbedre den til glæde for sig selv og alle i Skagen. Jeg har altid syntes det var ret fantastisk at der lå en gård sådan lige inde i Skagen. En smuk gård på et smukt sted.
Jeg synes at Søren skal have lov til disse forbedringer.
En gammel klassekammerat-
Er der ikke noget om, at Søren Råbjerg er formand for lokalhistorisk forening, så mon ikke han ved, hvad han gør?
Jeg har svært ved at forestille mig ham ødelægge noget som helst af historisk værdi!
M. Pedersen
Kommentar til debat om Raaberggaard (uden j)
Det er dog mageløst til kommentarer!
Der er selvfølgelig ikke tale om at
nedrive gamle bevaringsværdige bygninger og erstatte dem med 5-7 huse.
Der er tale om at renovere bygningerne med henblik på, at de kan tjene nye formål. Tre boliger i de eksisterende bygninger og to på en ledig grund. Hele komplekset bevarer det nuværende udtryk som sidste tydelige gårdkompleks i Skagen.
Søren Raaberg-Møller,
medejer af Raaberggaard
Når nu bygningen en gang er vurderet bevaringsværdig, så er der vel ikke så meget mere at snakke om, en ansøgning om nedrivning bør være spildt, der jo én gang taget stilling til det spørgsmål. Skagen er ved at være meget fattig på historie og kulturarv.
Det vil da være uendelig trist, hvis Skagens kulturarv fjernes for at give plads til 5-7 huse. Og hvem mon skal bo i alle disse huse, der p.t. bygges eller som er på tegnebrædtet. I 2015 blev der født 42 og 136 personer døde i 2015 og 81 personer flyttede fra Skagen. Og så er der p.t. 342 boliger til salg i Skagen-området – derudover påtænker man f.eks., så vidt jeg ved, at bygge 85 huse på Hedeboskolens grund.
Der er ansøgt om dispensation til at nedrive to længer af Raabjerggård – et bygningsværk der er mere end 200 år gammel for kunne indrette ferieboliger.
Er det indbyggere og turister ønsker, at Skagen skal miste nok en gammel og karakteristisk bygning.
Er det det, der kommer flere tusinde af turister for at se og opleve. De to længer skal erstattes af noget nyt som desværre ikke har kvalitet eller andet at tilbyde end nogle få boliger.
Hvor er den seriøse bygherre henne som vil anvende de eksisterende bygningsrammer – de har stået der i 200 år så de kan anvendes – naturligvis vil det kræve økonomi, men sådan er det når man investere i en bevaringsværdig bygning og det kræver naturligvis rådgivere der kan løse en sådan opgave – intet er umuligt og bygningerne kan sikkert stå der i flere hundrede år endnu.
Er det det, de forretninger som tjener deres daglige udkomme af turismen ønsker, for hvis det er det kunne Frederikshavn give tilladelse til at jævne byen med jorden og bygge udsigtslejligheder i beton og tegl.
Hvor er Frederikshavn kommune henne i en sådan sag – hvor er de bygningsfaglige medarbejdere der kan vurdere bevaringsværdige bygninger så Skagen kan bevares og udvikles.
Hvor er politikkerne henne i alt dette her – åbenbart en rungende tavshed både om den fremtidige udvikling i Kandestederne og nu Raabjerggård på Krøyersvej samt Havnevej??
Stå nu sammen og hold fast på at nedrivning af denne og mange andre bygning i Skagen bevares og i fremtiden vil ske en bevaring af den by som mange har deres indkomst af og den by som tusinde af turister kommer for opleve.
Hvor var Ribe idag, hvis ikke fremsynede embedsfolk og politikkere lavede bevaring af byen i tresserne.?
Husk at når landskab og bygninger først er borte kan det ikke genskabes igen.